Vi tilbyder seniortjek til din h Seniortjek til hunde

Vi tilbyder seniortjek til din hund, da vi gerne vil sætte fokus på de ældre hundes helbred. De fleste hunde bliver i dag relativt gamle og har derfor større risiko for at udvikle en lang række af sygdomme.

Sygdomme som tandsten, gigtforandringer i knoglerne, overvægt, hormonforstyrrelser, nyre-, hjerte- og leverlidelser samt sukkersyge, rammer ofte de ældre hunde.

Symptomerne på mange af disse sygdomme kommer ofte snigende og det kan være vanskeligt som hundeejer at opdage dem i tide.

Ved at undersøge din hund regelmæssigt, har vi mulighed for at opdage og eventuelt behandle sygdommene i et tidligt stadium. Ved en tidlig behandling vil vi ofte være i stand til at stoppe eller forsinke sygdomsudviklingen.

Hvis vi udvider den kliniske undersøgelse med en blodprøve og en urinundersøgelse, kan vi afdække de fleste almindelige aldersbetingede lidelser.

Blodprøven kan afdække lever- og nyresygdomme, sukkersyge, blodmangel og tegn på infektion.

Urinprøven kan afdække sukkersyge, blærebetændelse og tidlige stadier af nyreproblemer.

Forhåbentligt er din hund helt friskt. Der findes i dag mange ting som kan forbedre livskvaliteten hos din ældre hund. Lad os vejlede dig i rigtig fodring, tandpleje, behandling af slidgigt og eventuelt brug af kosttilskud.



Vildbjerg Dyrehospital | Bredgade 54 | 7480 Vildbjerg | tlf. 97 13 19 11 | fax 97 13 34 11