Nytårsaften.
Nytåret står for døren, og ja her skyder mange nytåret ind med raketter og des lige. Desværre bliver der ikke taget så stort hensyn til vores kære kæledyr, som oftest ikke syntes at nytåret er den festligste tid på året. Derfor er det vigtigt at man som hundeejer er opmærksom på, at der er ting man kan gøre for at prøve at gøre problemet mindre.
Start i god tid inden årsskiftet.
At træne sin hund til at kunne klare fyrværkeriet er ikke noget man gør fra den ene dag til den anden. Det kræver meget arbejde og stor tålmodighed. Der findes forskellige værktøjer man kan bruge. Snak evt. med personalet på dyrehospitalet.
Hold din hund langt væk fra fyrværkeriet.
Nytårsaften er det bedst at dig og din hund opholder sig et sted, hvor der er så lidt fyrværkeri som muligt. Lad ALDRIG din hund være alene hjemme. Skal du til fest bør du tage din hund med. I nødstilfælde kan du lade en anden person den har tillid til, passe den. Sørg for at din hund ikke kommer i nærheden af fyrværkeriet, når der bliver skudt af. En dårlig oplevelse kan forfølge hunden resten af dens liv. Man kan med stor fordel tænde radioen, så den ikke kan høre bragene og trække gardinerne for så den ikke kan se lysglimtene, samt lade lyset være tændt.
Afled din hunds opmærksomhed.
Hvis den reagerer på lyden træn da f.eks ”sit” ”dæk” eller lignende og afled herved dens opmærksomhed. Det er vigtigt at du selv virker uberørt af fyrværkeriet over for din hund.- især hvis den er urolig.
Bedst med en træt hund til nytår.
Din hund skal være ekstra træt på selve aftenen. Forlæng dagens gåture og træn ekstra meget – for eksempel lydighed eller sporsøgning da mental træthed hjælper altid en hel del.
Tal ikke trøstende til din hund hvis den bliver bange og tag den heller ikke op på skødet, det vil kun forstærke dens angst. Forsøg i stedet at lyde helt normal og bed hunden lægge sig. Sover din hund under fyrværkeriet bør du ikke på nogen måde give den opmærksomhed.
Få professionel nytårshjælp.
Har din hund allerede prøvet at være med til en nytårsaften hvor den har været berørt/bange for fyrværkeriet, bør man søge professionel hjælp. Man kan søge kontakt ved en hundepsykolog, som ofte har en stor viden om problemet. Dyrehospitalets medarbejde kan også være behjælpelig med gode råd og vejledning. Dyrlægen vil have mulighed for at give din hund noget beroligende. Men man skal være opmærksom på at beroligende medicin ikke helbreder selve angsten men kan berolige hunden nerver og det fungere som regel godt.
Vildbjerg Dyrehospital ønsker hermed dig og din hund et godt nytår.
Vildbjerg Dyrehospital | Bredgade 54 | 7480 Vildbjerg | tlf. 97 13 19 11 | fax 97 13 34 11