Celletalskonkurrence

  • Aulum-Vildbjerg dyrlægerne starter fra den 1. januar 2010 en celletalskonkurrence for vores kunder, som afsluttes den 31. december 2010.

  • Formålet med konkurrencen er at motivere løbende for at nedbringe celletallet i din besætning.

  • Du og dine medarbejdere kan konkurrere med kolleger på to niveauer idet, der både vil blive tildelt en præmie til:

    • Cellesheriffen -laveste celletal

    • Kurveknækkeren -største forbedring i celletallet fra start til slut

  • Tallene udregnes den 25. hver måned ved hjælp af celletallet fra mejeriet. Dette er et simpelt gns. af celletal i tankmælk leveret til mejeriet pr. besætning.

  • Du vil undervejs kunne følge med i stillingen her på hjemmesiden.

  • Din besætning bliver tildelt et nummer, som kun du har kendskab til. Der vil ikke blive oplyst CHR nr. eller navn på nettet eller til andre, der deltager i konkurrencen.

  • For at deltage skal du blot henvende dig til os eller ringe til klinikken 97 13 19 11 så sørger vi for resten.

  • Det er gratis at deltage og der er gode muligheder for at vinde flotte præmier.

 

Konkurrenceregler

Kurveknækkeren – største forbedring

Med udgangspunkt i celletallet fra mejeriet (et simpelt gns. af celletallet i tankmælken leveret til mejeriet) sammenholdes det nuværende celletal i forhold til celletallet i måneden forinden. Den aktuelle stilling opgøres til den 25. i hver måned. De enkelte besætninger placeres med tilmeldingsnummer (ikke chr nummer) på kurven. Besætningen med den bedste forbedring i celletallet står nederst og besætningen med den dårligste forbedring står øverst på kurven.



Der gives 1 point for den bedste forbedring i celletal, 2 point for den næstbedste forbedring i celletal osv.
Konkurrencen forløber over et helt år for at belønne det lange seje træk med at nedbringe celletallet og vinderen offentliggøres efter 12 mdr.. Resultaterne opsummeres dog hver måned og det er muligt at følge med i hvem, der fører konkurrencen. Jo lavere total pointtal jo større chancer er der for at vinde den samlede konkurrence.

Cellesheriffen’ (laveste celletal)

Med udgangspunkt i celletallet fra mejeriet (et simpelt gns. af celletallet i tankmælken leveret til mejeriet) placeres de enkelte besætninger med tilmeldingsnummer (ikke chr nummer) på kurven hver måned. Ved cellesheriffen opgøres den aktuelle stilling til den 25. i hver måned og offentliggøres den første hverdag i den næste måned.

Der gives 1 point for det laveste celletal, 2 point for det næstlaveste celletal osv.


 

Konkurrencen forløber over et helt år for at belønne det lange seje træk med at nedbringe celletallet og vinderen offentliggøres efter 12 mdr.. Resultaterne opsummeres dog hver måned og det er muligt at følge med i hvem, der fører konkurrencen. Jo lavere total pointtal jo større chancer er der for at vinde den samlede konkurrence.




Vildbjerg Dyrehospital | Bredgade 54 | 7480 Vildbjerg | tlf. 97 13 19 11 | fax 97 13 34 11