Lovgivningen vedrørende vaccinat

Blue Tongue

Lovgivningen vedrørende vaccinationskampagnen mod Bluetongue er nu på plads. Vaccinationerne skal foregå i hele landet fra 15. februar og året ud. Vaccination omfatter alle besætninger med Kvæg, Får og Geder med mindre besætningen på intet tidspunkt i løbet af 2009 er på over 9 dyr. Alle dyr skal inden udbinding eller senest den 31. maj være vaccineret.
Vi vil som i 2008 tilbyde at foretage vaccinationen i din/jeres besætning. Af hensyn til planlægningen vil vi meget gerne inden den 20. marts vide om vi skal stå for vaccinationen i din/jeres besætning.
Vær opmærksom på at bl.a. følgende forhold er gældende for vaccinationen i 2009

  1. Malkekvægbesætninger.
    > Alle dyr der er vaccineret i 2008 skal kun vaccineres 1 gang senest 365 dage efter sidste vaccination
    > Alle dyr der ikke er vaccineret tidligere skal inden udbinding og senest den 31. maj være vaccineret 2 gange med 25 – 35 dage mellem de 2 vaccinationer. Kalve skal være mindst 30 dage gamle ved den 1. vaccination.
    > De kalve der fødes i løbet af 2009 skal være vaccineret 2 gange inden de er 4 mdr. gamle.
    > Ikke vaccinerede dyr der forventes slagtet inden udbinding eller senest den 31. maj behøver ikke at blive vaccineret.
    > Bemærk at dyr, f.eks. tyrekalve, der blev vaccineret 2 gange i 2008 og som forventes slagtet inden 365 dage efter 2. vaccination i 2008, IKKE behøver at blive vaccineret igen.

  2. Kødkvægsbesætninger.
    > Alle dyr der er vaccineret i 2008 skal kun vaccineres 1 gang senest 365 dage efter sidste vaccination
    > Alle dyr der ikke er vaccineret tidligere skal inden udbinding og senest den 31. maj være vaccineret 2 gange med 25 – 35 dage mellem de 2 vaccinationer. Kalve skal være mindst 30 dage gamle ved den 1. vaccination.
    > Kalve der ikke er 1 måned gamle den 1. maj, eller som fødes senere på året behøver ikke at blive vaccineret i 2009, men det anbefales, at de bliver det.
    > Ikke vaccinerede dyr der forventes slagtet inden udbinding eller senest den 31. maj behøver ikke at blive vaccineret.
    > Bemærk at dyr, f.eks. tyrekalve, der blev vaccineret 2 gange i 2008 og som forventes slagtet inden 365 dage efter 2. vaccination i 2008, IKKE behøver at blive vaccineret i 2009.

  3. Slagtekalvebesætninger.
    > Alle dyr der er vaccineret i 2008 skal kun vaccineres 1 gang senest 365 dage efter sidste vaccination
    > Alle dyr der ikke er vaccineret tidligere skal senest den 31. maj være vaccineret 2 gange med 25 – 35 dage mellem de 2 vaccinationer. Kalve skal være mindst 30 dage gamle ved den 1. vaccination.
    > Alle kalve af malkekvægrace og som tilgår besætningen i løbet af 2009 skal løbende være vaccineret 2 gange inden de er 4 mdr. gamle.
    > Ikke vaccinerede dyr der forventes slagtet inden udbinding eller senest den 31. maj behøver ikke at blive vaccineret.
    > Bemærk at f.eks. tyrekalve, der blev vaccineret 2 gange i 2008 og som forventes slagtet inden 365 dage efter 2. vaccination i 2008, IKKE behøver at blive vaccineret i 2009.

  4. Fåre- og Gedebesætninger.
    > Alle dyr får/geder skal kun vaccineres 1 gang
    > Alle dyr der er vaccineret i 2008 skal genvaccineres 1 gang senest 365 dage efter sidste vaccination
    > Alle dyr der ikke er vaccineret tidligere skal inden udbinding og senest den 31. juli være vaccineret 1 gang og de skal være mindst 30 dage gamle på vaccinationstidspunktet.
    > Alle lam /kid født i årets løb, skal også vaccineres når de er mellem 30 dage og 4 måneder gamle

Vi håber, denne oversigt er til hjælp. Der kan læses mere om kampagnen på www.fvst.dk og www.bluetongue.dk.
Med Venlig Hilsen
Aulum-Vildbjerg Dyrlægerne
v/ Birgit Olesen og Lene Trier



Vildbjerg Dyrehospital | Bredgade 54 | 7480 Vildbjerg | tlf. 97 13 19 11 | fax 97 13 34 11