• Byggeri med funktion (KVÆG, januar 2008)
• Ny type pattelæsion (KVÆG, oktober 2007)
• Trillinger (KVÆG, juli 2007)
• Mycobacterium Wenyoni (KVÆG, januar 2007)
• Ny sundhedsrådgivning er kommet for at blive (Dansk Kvægs nyhedsbrev, dec. 2006)
• Yverbetændelser og celletal (KVÆG, oktober 2006)
• Tarrer (KVÆG, 2006)
• Skal fødslen sættes i gang? (KVÆG, januar 2006)
• Kvægkongres i Utah (Landsbladet, november 2005)
• Slagtedataanalyse
• Ny sundhedsrÃ¥dgivning (Effektivt landbrug, juni 2005)
• Fødselshjælp (KVÆG, juni 2005)
• En sand historie om salmonella (KVÆG, april 2005)
• Respekt for foderet (KVÆG, januar 2005)
• Hvorfor skal hunden holdes adskilt fra køerne? (KVÆG, oktober 2004)
• Er taberkoen blot en ko med paratb? (KVÆG, juli 2004)
• Kliniske registreringer (KVÆG, april 2004)
• Staldcoccidiose (KVÆG, januar 2004)
• Kvierne hjem fra græs (KVÆG, oktober 2003)
• Ketose (Landsbladet, marts 2003)
• Indsættelse af slagtekalve (Landsbladet, november 2002)
• Undersøgelse af virkninger af selenboli (Dansk Veterinær Tidsskrift, januar 2003)

 

Byggeri med funktion

Af Lene Trier
Besætningerne bliver stadig større, og der skal håndteres flere og flere dyr i mange forskellige situationer. Det bevirker, at vi har brug for, at vore rådgivere i byggeri tænker nye tanker.

Som bekendt er en gennemsnitsbesætning nu på omkring 100 køer, og det spænder jo fra besætninger med meget få køer til besætninger på op imod 1000 køer. Der bliver længere og længere mellem bindestaldene, hvor der ellers er en lang tradition for, hvordan dyrene og vi skal omgås hinanden.
I løsdriftsbesætningerne er der opstået en lang række udfordringer for os alle med hensyn til at finde gode måder at håndtere dyrene på.
I hverdagen foregår håndteringen som regel uden de store problemer, køerne går til malkning og retur næsten af sig selv. Der hvor det går galt er, når dyrene skal noget andet, end det de plejer. Det kunne f.eks. være:

• Flytning til goldkoafsnit / kælvningsafdeling / sygeboks
• Klovbeskæring
• Udlevering til vognmand
• Dyrlægebehandling
• Inseminering
• Drægtighedsundersøgelse
• Kliniske undersøgelser som f.ex ved NySundhedsrådgivning
• Klipning

Sikkerhed
Gennem årene har jeg mødt rigtig mange landmænd med større eller mindre skrammer efter håndtering af dyr, så det er ikke kun et problem for inseminører og dyrlæger.
Problemet er dog ikke mindre for inseminører og dyrlæger, end det er for landmænd, for ofte skal vi jo netop omgås dyrene i situationer, der er uvante for dem, ligesom vi jo heller ikke har nærmere kendskab til koens temperament på forhånd.
Jeg håber, at byggerådgiverne husker denne udfordring, når de tegner nye stalde, og når der laves om i staldene.
I forhold til landmændene ser jeg alle flytningerne af dyrene som en håndteringsmæssig udfordring, hvad enten dyret skal flyttes til behandling eller blot til et andet staldafsnit.

I forhold til dyrlægebehandlinger af syge dyr, vil det være en stor fordel, hvis det kan lade sig gøre, at komme uhindret hele vejen rundt om koen uden risiko for at blive klemt eller sparket. Dette vil give dyrlægen optimale muligheder for at undersøge koen og nå frem til den korrekte diagnose. Det vil også være en fordel, hvis der er mulighed for at fixere koens hoved, så eventuelle injektioner let kan gives i halsen. Dyrlægefaget er også blevet et fag, som tiltrækker folk, der er vokset op uden for landbrug. Disse dygtige dyrlæger kommer nogle gange i problemer, ikke på grund af manglende viden eller faglig kompetence, men fordi de ikke er vant til at omgås køer. Med den dyrlægemangel vi ser i øjeblikket, er det nødvendigt, at vi kan give dem mulighed for at udføre deres arbejde godt uden at komme galt afsted.

Som dyrlæger har vi oplevet en udvikling, fra enkeltdyrsbehandlinger til at vi nu undersøger en lang række raske dyr f.eks. i forbindelse med NySundhedsrådgivning. I disse besætninger kan vi virkelig se de store fordele ved at få taget vare på dyrene, inden de eventuelt udvikler sygdom. Der er dog det problem, at vi nogle gange står med urolige dyr, eller måske vil nabokoen sparke, eller der sker noget andet. Vi står ofte og undersøger yveret på en ko med risiko for at blive sparket af enten koen selv eller nabokoen. Hvis der er dyr, der skal behandles, er det svært at komme til dem i mange besætninger uden risiko for at blive klemt. Utallige er de blå mærker og flækkede læber, som jeg selv har reddet mig eller har set blandt mine kolleger. Vi skal have byggerådgiverne til at hjælpe os med disse udfordringer.

Oplevelserne gennem årene har fået mig til at tage kontakt til bygningsrådgiverne på landscentret og har givet dem mine ideer til forbedringer. Jeg håber, de og I vil være med til at komme med flere ideer og føre dem ud i livet, så vi kan få nogle sikre arbejdspladser.

 

Til top

Ny type pattelæsion

Af Lene Trier I de senere år, har jeg med mellemrum mødt nogle køer med en anderledes skade på en eller flere patter. Der er forskellige ting, der kendetegner lidelsen. Det er stort set altid nykælvede kvier, der angribes. Patten kommer hurtigt til at ligne et åbent sår, patten bliver stiv og væskende. Der er normalt ikke yverbetændelse tilstede i begyndelsen, men det støder ofte til. Det har flere gange undret mig, at kvierne ikke virker særligt ømme på den skadede patte. En del af de gange, jeg har set det, har kvierne enten slikket ihærdigt på patten, eller enkelte gange har de decideret bidt deres egne patter af. Så nogle gange må det betegnes som selvdestruktiv adfærd. I de besætninger, hvor jeg har set det, har der normalt kun været et dyr angrebet, og der er sjældent mere end en kvie årligt, der angribes i en besætning. Oftest er det kun en enkelt patte, men jeg har også oplevet en kvie, der bed alle fire patter af. Med hensyn til behandling er det ret frustrerende, der er ikke noget, der ser ud til at have den helt store effekt. Jeg har søgt i litteraturen, og det ser ud til, at lidelsen har været beskrevet i udlandet nogle gange i løbet af de sidste 10 år. I udlandet deler de lidelsen op i to, dels forekommende ved kvier lige efter kælvning og dels forekommende blandt køer og kvier, som ikke nødvendigvis er tæt ved kælvning. Ved den anden type, beskrives at det starter med en blære på patten, som sprænger og laver en revne i huden. Denne revne bliver dybere og dybere og ender med at gå hele vejen gennem patten, så en del af patten falder af. I udlandet har man søgt efter årsager, men det er ikke lykkedes at finde hverken vira, bakterier eller svampe, der kan forklare tilfældene. Der er nogle ting, der vurderes at være medvirkende årsager f.eks. dårligt blodomløb, selenmangel og pludselige foderændringer. Så indtil videre, kender vi for lidt til udbredelsen og årsagsforholdene, så det er utilfredsstillende. Men da det jo er meget generende at få en god kvie ødelagt på denne måde, vil jeg håbe, at flere begynder at forske i det. Ved forskning kan vi få en viden om årsagsforholdene og dermed bedre mulighed for at bekæmpe lidelsen.

Til top

Trillinger

Af Lene Trier En sen aften i foråret blev jeg ringet op af en landmand, der gerne ville have hjælp til en fødsel. Ifølge ham var der en hel masse ben til fødsel og det virkede ret uoverskueligt at få styr på dem. Vel ankommet fik jeg så undersøgt koen. Ganske som landmanden havde fortalt, var der mange ben i fødselsvejen. Efterhånden fik vi identificeret, hvilke ben der hørte sammen, og derefter kunne vi hjælpe kalvene til verden. Og ja, denne gang var der 3 levende kalve, hvilket jeg aldrig før selv har oplevet. Hvor tit sker det? Oplevelsen fik os til at overveje, hvor tit det forekommer, hvor tit alle kalve overlever, om det er racebestemt osv. Heldigvis er danske landmænd dygtige til at indberette, så oplysningerne findes i kvægdatabasen. Der er endda lavet statistik på det af Jørn Pedersen, Dansk Kvæg. Jørn Pedersen har lavet kvæginfo nr. 1570, hvor en del af de følgende oplysninger stammer fra. Hvert år bliver der indberettet ca. 22500 fødsler af to eller flere kalve i Danmark. Heraf er de 99% tvillingefødsler. Så sammenfaldet af, at få 3 trillinger, som alle er levende, at dyrlægen tilkaldes og at jeg har vagt, må være meget lille. Trillingefødsler forekommer 0,0093% gange ved første kælvning, men ved senere kælvninger er det oppe på 0,0256%. Eller sagt på en anden måde: ud af 1 million kvier, der kælver, vil der være 93 hold trillinger. Ud af disse 93 hold trillinger vil der i gennemsnit være 20,8 hold, hvor alle 3 kalve er levende heraf er der 2,6 fødsler med 3 levende kviekalve, men 11,7 hold med 3 levende tyrekalve. Chancen for at få 3 levende kalve ved ældre køer er større. Ud af 1 million fødsler er der 256 hold trillinger. Af disse 256 hold er der 108 hold, hvor alle tre kalve er levende. Ud af disse er der 17 hold hvor der er 3 levende kvier og 25 hold hvor der er 3 levende tyre. Nogle dage efter fødslen blev billedet taget. Det var faktisk ikke nemt, for det er ikke let at holde styr på 3 friske og livlige kalve, men som det fremgår af billedet, lykkedes det til sidst. Hvad med koen? Jeg har ikke kendskab til egentlige opgørelser over, hvordan det går for køerne efter fødsel af trillinger. Der findes dog en del opgørelser af, hvordan det går for en ko, der har fået tvillinger. Disse opgørelser bekræfter det indtryk, vi har af, at det ikke er en fordel for en ko at få tvillinger. F.eks. viser det sig at risikoen for at få tilbageholdt efterbyrd er næsten 5 gange så stor, som ved fødsel af en enkelt kalv. Efterfølgende er der også større risiko for børbetændelse. Med hensyn til risikoen for at blive en taberko, er der lavet opgørelser, der viser, at risikoen for at ende som taberko efter at have fået tvillinger er 3,5 gange så stor, som efter fødsel af en enkelt kalv. Hvad så med ”min” ko? Heldigvis kan Johannes Videbæk fortælle at koen har det godt og giver masser af mælk, så vi kan stadig glædes over både koen og de tre kalve.

Trillingekalve!

Til top

Mycobacterium Wenyoni

Af Lene Trier Dette efterår har vi oplevet et større udbrud af en relativt ny sygdom. Det drejer sig om en slags parasit, der lever i blodet på køer. Sygdommen er kendt over det meste af verden, men blev første gang beskrevet i Danmark i 1998. Siden 1998 har jeg set flere køer med sygdommen, dog aldrig så mange som i år. Der har været flere besætninger med 1-2 syge køer, men desværre også et større udbrud i en besætning hvor ca. 50 køer fik sygdommen. Sygdommen forårsages af Mycobacterium Wenyoni, som er en encellet organisme, der binder sig til de røde blodlegemer i kreaturerne. Herefter er det formentlig dyrenes eget immunsystem, der ødelægger de røde blodlegemer som er angrebet. Sygdommen viser sig som regel ved at køerne får lidt hævede bagben og ødem i bagpatterne. Ødemet kan være så kraftigt, at koen kan være svær at malke. Ødemet i bagbenene er symmetrisk, og nogle gange kommer koen til at virke stivbenet. Det er forskelligt, hvor påvirkede køerne er, men undersøger man temperaturen, viser det sig ofte, at den er over 40 grader. Koens mælkeydelse vil være nedsat og i enkelte tilfælde, kan man også se, at koen har gulsot. Heldigvis er sygdommen relativt let at behandle med en bestemt slags antibiotika, så hun er hurtigt frisk igen. Uden behandling bliver koen normalt også rask igen, det tager blot længere tid og koster tilvækst og mælkeydelse. Jeg skriver hele tiden koen, for jeg har kun oplevet sygdommen ved køer. Når jeg læser litteratur fra andre lande, fremgår det, at tyre og kvier også angribes. Kvierne får symptomer, der svarer til køernes, og tyrene får hævede bagben og hævet scrotum. Smittevejene for sygdommen er ikke helt kendt. Man mener at sygdommen oftest smitter ved at blod overføres fra et dyr til et andet, typisk med blodsugende insekter, lus, fluer og myg. Man skal desuden undgå at bruge samme kanyle til flere dyr. Sygdommen forekommer på de tidspunkter af året, hvor der er mange insekter, det vil sige sommer og efterår. Når man i forskningsøjemed har forsøgt at smitte nogle dyr med sygdommen, har det dog vist sig at være vanskeligt, det er som om, at der kræves en ukendt faktor eller en svækkelse af dyret, for at sygdommen slår an. I efteråret 2006 har jeg oplevet flere besætninger med sygdommen, den ene besætning har været meget hårdt ramt, men heldigvis er det stoppet igen med vinterens komme, men det er dybt frustrerende for landmanden, så længe det står på. Forebyggelsen består således først og fremmest af at begrænse antallet af insekter.

Det er svært at synliggøre en mindre hævelse på et foto, men det er forsøgt her. I praksis er det dog langt lettere at se, end det er på billederne.   Figur 1. Der er let ødem omkring koden på begge bagben på denne ko   Figur 2. Ødem i bagkirtlerne

Til top

Ny Sundhedsrådgivning er kommet for at blive

I/S Østergaard har været med i pilotprojektet for Ny Sundhedsrådgivning, og de er helt sikre på, at de vil fortsætte.

"Hun ser fin ud. Huld: 3! Yver: fire 1-taller! Lemmer: 2!" Dyrlæge Lene Trier, Aulum-Vildbjerg Dyrlæger, gennemgår de fire goldkøer og seks nykælvere, der denne onsdag er skilt fra flokken på Østergaard I/S i Feldborg mellem Holstebro og Viborg. Hver onsdag er hun på rådgivningsbesøg i forbindelse med Ny Sundhedsrådgivning. I/S Østergaard har deltaget i et pilotprojekt i ordningen siden 1. juli 2004. Og Fodermester Johnny Henriksen er ikke et sekund i tvivl om, at de vil fortsætte med Ny Sundhedsrådgivning, da besætningens sundhed generelt er blevet løftet, siden de blev tilsluttet pilotprojektet. "Vi er mere opmærksomme på nykælvere, og vi fanger blandt andet køer, der er ved at få ketose. Det betyder, at vi har fået færre taberkøer og at dødeligheden er faldet," forklarer Johnny Henriksen. NY SUNDHEDSRÅDGIVNING INDEBÆRER, at de fem medarbejdere på I/S Østergaard selv må førstegangsbehandle for en række lidelser, blandt andet yverbetændelse og klovbrandbyld og de må goldbehandle. Til at definere de enkelte sygdomme, har de en udførlig sorteringsmanual, hvilket betyder, at de aldrig er i tvivl, om et dyr skal behandles eller ej. Det har i følge medhjælper Anna Marie Troelsen nedsat bedriftens medicinforbrug. "Før var vi nok tilbøjelige til at trække det lidt for længe, før vi sendte bud efter dyrlægen, og det betød en længere behandlingstid før koen kom sig. Nu tager vi det hele i opløbet, og derfor skal vi ikke behandle nær så længe," forklarer Anna Marie Troelsen. REGISTRERINGEN ER IKKE ET PROBLEM, mener man på I/S Østergaard. Under rådgivningsbesøget noterer Anna Marie Troelsen i et skema, de vurderinger dyrlægen kommer med. Og de mange registreringer, de skal lave hver gang de selv behandler et dyr, lærte de meget hurtigt at lave hver dag, så det ikke blev uoverskueligt. "Det er nok det, de fleste skal vænne sig til. Nemlig at få lavet registreringerne med det samme. Men gør man det, er det ikke noget problem, vi registrerer jo så meget i forvejen," siger Johnny Henriksen vel placeret ved formiddagskaffen. Her evaluerer medarbejderne sammen med Lene Trier, hvad de har fået ud af rådgivningsordningen. Et bedre samarbejde med kvægbrugskonsulenten om blandt andet ketose, og et langt lavere celletal, er noget af det, der kommer frem. "Og så snakker I ikke om 'celletalskøer' under ét længere, som andre kvægbrugere, I snakker om årsagen bag," bemærker Lene Trier. INTERESSEN FOR NY SUNDHEDSRÅDGIVNING tror Lene Trier, bliver meget stor. Hun mener, at alle med 70 køer og derover, kan få noget ud af ordningen. Men både hende og Johnny Henriksen påpeger, at det kræver, man gør noget ud af det. "Man skal virkelig ville bruge mulighederne og den nye viden, ellers får man ikke noget ud af det, så bliver det bare til en ekstra udgift. Men gør man det, bliver det virkelig godt," lyder Johnny Henriksens erfaring. /Lone Sylvest Søgaard

- De fleste skal nok vænne sig til de mange registreringer, men når man bruger dem, virker det utrolig godt, mener fodermester Johnny Henriksen og medhjælper Anna Marie Troelsen (tv), der her har besøg af dyrlæge Lene Trier.

Til top

Yverbetændelser og celletal

Af Lene Trier Endnu engang har vi haft en sensommer, hvor mange køer har fået yverbetændelse og mange køer og besætninger har haft stigende celletal. Årsager Der kan være mange forskellige årsager til at vi får problemer med køernes yversundhed, og jeg vil ikke forsøge at redegøre for dem alle her. Nogle af de ting, jeg mener har meget stor indflydelse er sommervarmens påvirkning af koen og fluer, der irriterer koen. Kan vi fjerne årsagerne? Vejret er vi uden indflydelse på, men vi kan tage nogle forholdsregler, der hjælper: hvis køerne er på græs, skal du tage dem ind i god tid inden de skal malkes driv dem ikke tæt sammen på opsamlinggspladsen installer blæsere Fluerne er tit årsag til uro i malkestalden, med det resultat af mange malkemaskiner sparkes af. Noget af det vi kan gøre for at modvirke dette er: bekæmp fluerne allerede i larvestadiet hæld flueafvisende middel på ryggen af køerne installation af blæsere installation af anlæg der sprayer vand ud i malkestalden/opsamlingsplads   Når skaden er sket Denne sommer har jeg flere gange mødt landmænd, som har ønsket klare og præcise diagrammer for, hvordan der skal ageres i forskellige situationer, hvor der er problemer med yveret. Herunder har jeg indsat et eksempel på, hvorledes et flow-diagram kan se ud. Jeg har lavet et, der skal bruges for at sikre at alle nykælvere kommer godt fra start og som sikrer at eventuelle problemer opdages tidligt. Jeg har også lavet et diagram, som skal hjælpe med at holde den strategi, vi har lagt i den enkelte besætning. Husk, at for at det bliver godt og kommer til at virke, skal du selv, sammen med dine ansatte og din dyrlæge lave netop det flow-diagram, som passer til din besætning. Disse diagrammer er ment som overordnede retningslinier, den enkelte ko, kan have en speciel historie, som det er nødvendigt at tage hensyn til. CMT alle kirtler på nykælvere 5 dage efter kælvning   Yverbetændelse

CMT test   Bakteriologisk undersøgelse   Resistensundersøgelse

Til top

Tarrer

Af Lene Trier
Mange af jer har sikkert set vorter på patterne af kvier. Det er en situation, der kan give ærgrelser og frustration hos mange landmænd. Vorterne har flere betegnelser, hyppigst kaldes de for tarrer, men mere korrekt er navnet Bovin Papillomatose.

Årsag

Det er et virus, papillomavirus, som er årsag til vorterne. Smitten til kvien sker ved at virus trænger ind gennem hud eller slimhinde, som er beskadiget. Virus trænger ikke gennem intakt hud. Der er mindst 6 forskellige vira, der giver disse vorter på kreaturer. Fra dyret er smittet, og til vorterne kan ses, kan der gå fra 2 måneder og helt op til et halvt år, dette afhænger f.eks. af hvilken af de forskellige vira, der er tale om, infektionsdosis, infektionsstedet og dyrets immunstatus.

Vorterne

Vorternes udseende og placering på dyrene er afhængige af hvilken type af pappilomavirus, der er tale om.
De vorter, som jeg hyppigst ser, er små bitte vorter placeret på selve patterne af kvier, oftest i månederne tæt omkring at kvien skal kælve. Som regel får vorterne ingen eller kun lille indflydelse på kviernes malkbarhed, og de forsvinder af sig selv efter et stykke tid.
En anden type af vorterne er dem, der kan ses på billederne. Vorterne er igen placeret på selve patterne, men er større og vil genere malkningen mere eller mindre, afhængig af størrelse og placering. Disse vorter er et problem, da de ofte giver så store gener ved malkning, at der kan opstå yverbetændelse. Som regel forsvinder vorterne af sig selv i løbet af nogle måneder.
En gang imellem er der en besætning, der får et udbrud af en mere voldsom form, hvor vorterne bliver meget store, oftest er de placeret i midtlinien på bugen, men kan også sidde i huden på hovedet og flere andre steder på kvien. Typisk forsvinder vorterne i løbet af et halvt til et helt år.
En type vorter ses også ved ældre køer, det er normalt mindre og tynde vorter, disse vorter tiltager med stigende alder.
Flade vorter, kan forekomme ved alle aldre og har en ringere tendens til at hele af sig selv.
Vorter kan desuden forekomme i spiserøret på dyrene og hos tyrene, på penis.

Forekomst

Som det fremgår af ovenstående er det oftest kvier, der har vorter. Det skyldes, at der infektion med de fleste typer af pappilomavirus dannes antistoffer, så kvien ikke er modtagelig for smitte med den samme type længere. Desværre dækker immuniteten kun den samme type, så kvien kan senere angribes af en af de andre typer. Den enkelte virustype vil altid give den samme type vorter, hvis man overfører smitten fra et dyr til et andet.

Behandling

De fleste af vorterne forsvinder heldigvis af sig selv, men hvis vorterne har en udbredelse eller placering, der kan give problemer, vil det være en god ide at få dyrlægen til at fjerne dem. Efterfølgende kan du selv bade området i en 1% opløsning af natron, der virker ødelæggende på viruset.
Ved store problemer i en besætning er det muligt at lave en autovaccine. Det er dog besværligt og kan kun lade sig gøre, hvis det drejer sig om store vorter. For at lave vaccinen skal laboratoriet bruge 5 gram (en skefuld) vorte, til hver eneste vaccine, der skal laves. Så i en stor besætning vil det være en ganske betragtelig mængde, der skal indsamles. Desuden varer det et par måneder for laboratoriet at lave vaccinen……….. og så har problemet oftest løst sig selv i mellemtiden.

Forebyggelse

Det er svært at forebygge, at kvierne smittes. Men det gøres først og fremmest gennem at sørge for, at kviernes hud er hel og sund. I udlandet er der set udbrud af sygdommen efter at en kvie, der ville patte, havde fået en næsering sat i af en type, der stak de andre kvier. Disse småsår, som de øvrige kvier fik, gav en indgangsport for virus, og vorterne viste sig godt 2 måneder senere.

Til top

 

 

Skal fødslen sættes i gang?

Af Lene Trier
Har fødselsinduktion en fremtid, eller skal vi holde os langt fra det på grund af en masse kedelige bivirkninger?
Dette spørgsmål er ofte blevet diskuteret i mange kvægbesætninger, og da der blev fremlagt en undersøgelse om emnet på veterinærkongressen i USA i år, vil jeg prøve at fortælle om resultaterne.

Undersøgelsen er lavet i en besætning i Spanien med 1500 malkekøer, hvor der udelukkende er anvendt kunstig befrugtning.

En ko´s normale drægtighedslængde er som bekendt ca. 280 dage. Undersøgelsen forløb således, at i en periode på 17 måneder blev fødslen sat i gang på alle køer og kvier, der ikke havde kælvet 282 dage efter sidste insemination. Som sammenligningsgruppe brugte man alle køer og kvier der i de næste 12 måneder kælvede senere end 282 dage efter sidste insemination. Som fødselsinduktion er anvendt et glukocorticoid hele forsøget.

I forsøget registrerede man alle relevante faktorer i forbindelse med kælvningen som:

1. Fødslen forløb
2. Antal dødfødte kalve
3. Tilbageholdte efterbyrder
4. Andre lidelser i forbindelse med kælvning
5. Mælkeydelse
6. Efterfølgende drægtighed samt eventuelle udsætning.

Der var i alt 620 dyr som fik fødslen sat i gang, og de kælvede efter en drægtighedsperiode på 284 dage +/- 1 dag. I sammenligningsgruppen var der 593 dyr, som havde en gennemsnitlig drægtighedslængde på 285 dage med en variation på +/- 2 dage.

Resultat

Ad 1. Fødslerne blev generelt vurderet til at være sværere i gruppen, som ikke var sat i gang.

Ad 2. Der var lige mange dødfødte kalve i de to grupper

Ad 3. Det er ofte sagt at der er problemer med afgang af efterbyrd ved fødselsinduktion, men resultatet viser at der tværtimod var 4% færre tilfælde

Ad 4. Da fødslerne generelt forløb lettere i gruppen med igangsat fødsel, kunne der ikke konstateres nogen negativ effekt af fødselsinduktion.

Ad 5. Det var jo spændende at se på hvordan mælkeproduktionen udviklede sig. Det viste sig, at når der blev korrigeret for besætningens generelle ydelsesfremgang, var der ingen forskel i mælkeydelsen mellem de to grupper.

Ad 6. Når de så på, hvor mange køer, som blev drægtige igen, viste det sig at af de køer, som havde fået sat fødslen i gang blev 5% flere drægtige igen end i den anden gruppe. Med hensyn til, hvor mange køer, der døde i forbindelse med kælvning, blev resultatet at der døde 5 køer ud af de 620 i gruppen som blev sat i gang og 11 køer ud af 593 i gruppen som ikke blev sat i gang. Det vil sige at der faktisk døde dobbelt så mange køer i gruppen som ikke fik fødslen sat i gang.

Ud fra denne undersøgelse, kan man nok slutte, at den frygt man tidligere har næret ved at sætte en fødsel i gang når fødselsterminen er udløbet er helt ubegrundet. Tværtimod vil jeg anse det for en stor fordel, da der jo ingen tvivl er om, at de tilfælde hvor fødselsterminen overskrides væsentligt og kalven bliver stor giver de største problemer.

Til top

Kvægkongres i Utah

Af Lene Trier
Dette bliver skrevet mens jeg sidder i flyveren på vej hjem fra USA. Jeg har lige haft den store oplevelse at være i Utah for at deltage i en stor kvægkongres. Turen har været meget inspirerende og har helt klart givet mange ideer, som jeg kan tage med hjem og bruge i det daglige arbejde.Som indledning til kongressen besøgte jeg/vi to store gårde.
Den første af de gårde vi besøgte, havde 5000 køer. Besætningen er ejet af 4 brødre, som havde delt ansvaret for de forskellige områder imellem sig. Der var ansat yderligere 78 på gården, hvoraf de fleste var mexicanere. 2 af de ansatte var dyrlæger som havde fuldtidsarbejde på stedet, der ud over kom der 2 dyrlæger udefra til forskelligt arbejde.

Det første vi mødte på stedet var afdelingen for småkalve. 2 gange i døgnet flyttede de kalve fra kælvningsområdet til hytterne. Kalvene kom fra koen hurtigst muligt efter fødslen og inden 12 timer.
På billedet kan du se, hvordan de er opstaldet i hytter, som står på lange rækker. Hytterne er placeret på en skråning, så der er godt afløb. Det så umiddelbart meget pænt og velfungerende ud og det, at de stod på sand, gør jo også, at der er meget lille vækst af bakterier. Sandet blev skiftet hver 14. dag, så der er arbejde ved at holde det så pænt. Kalvedødelighed var kun på cirka 1%, så der kunne vi vist godt lære lidt.
Mælkefodringen af kalvene var lidt anderledes end vi er vant til. Kalvene fik 4 liter råmælk hurtigst muligt efter fødslen og efter 2 døgn blev der skiftet til en blanding, som de selv lavede. De havde fået fat i et meget stort parti skummetmælkspulver særdeles billigt. De gjorde så det, at de selv tilsatte fedt og vand i en stor blandemaskine. Kalvene blev fodret med mælk 3 gange dagligt og fik hver dag 7,5 liter i alt.

På billedet ses kalvene, som er bundet i hytten ved hjælp af halsrem og en kæde i loftet af hytten

Påfyldning af drikkeflasker med mælkeerstatning, 7 ad gangen !.

De mindre kvier gik udendørs i nogle folde, hvor jeg især bemærkede, at det foder de fik, var imponerende godt.

Køerne
Denne besætning havde været i gang med en kæmpe udvidelse. De var i løbet af et år gået fra 1800 køer til 5000 køer, så de havde virkelig købt mange dyr ind. Indkøbet var heller ikke forløbet uden problemer, de havde blandt andet haft et alvorligt udbrud af salmonella blandt køerne i sensommeren. En overgang døde der ca. 5 køer dagligt!

Dette ledte os ind på hvordan de håndterer døde dyr. Der er to muligheder: 1. et system, der ligner vores eller 2. først lagde de et lag halm på jorden, som koen blev placeret på og så først dækket med halm dernæst gødning, halm igen og til sidst et lag gødning igen. Efter et år, skulle der så kun være enkelte knoglestumper tilbage. Tilsyneladende var der ingen der bekymrede sig om miljø og smittefare. Så er det vist alligevel godt, vi har system i afhentningen af døde dyr i Danmark.

Køerne blev malket i 2 parallelle 2 x 40 malkestalde. Der blev således malket 80 køer på én gang. Der kunne malkes 800 køer i timen. Køerne bliver malket 3 gange i døgnet og bliver behandlet med BST. På denne måde havde de en mælkeydelsen på de lakterende køer på ca. 40 kg i gennemsnit . Celletallet i denne besætning ligger på 90 - 100 000.
De stalde som køerne gik i, bestod reelt ikke af meget andet end et tag. Der var køer på begge sider af foderbordet. I køernes båse var der sand, som blev skiftet ofte. Gangarealet blev renset ved at skylle en stor mængde vand over arealet, vandet løb herefter til et udfældningsanlæg, så sand og vand blev delt.
På denne gård med 5000 køer, er der selvfølgelig også syge dyr. Her havde de simpelthen valgt den løsning at lave et hospital, hvor der var gode muligheder for at tage sig af dyrene. Den dag, vi var på besøg, var der 35 køer i sygeafdelingen.

Brigham
Den næste gård vi besøgte var speciel. Gården var ejet af mormoner, hvilket kom til udtryk på mange måder. Mormonerne havde indtil for nylig haft køerne fordelt på cirka 10 gårde, men havde i løbet af det sidste år samlet alle dyrene på eet sted, hvor der nu er 3500 køer. Cirka halvdelen af produktionen på stedet forærer de væk, men til gengæld skal modtagerne hjælpe til på stedet. Med det samme vi ankom til denne gård, kunne vi mærke at der var tænkt meget over tingene og alt var meget organiseret. Traditionelt har mormonerne også haft mælkeproduktion i mange år og har samlet en stor viden sammen i deres egen organisation. Indenfor ægtransplantation har de gennem mange år været blandt de førende.
På denne gård gik køerne i stalde, hvor hver stald var delt i 4 afsnit med 250 køer i hvert. I båsene blev der brugt tørret, formuldet gødning, som var frasepareret i gylleanlægget. Det lignede nærmest sand og var helt tørt og løst. En del af gulvet var belagt med gummi, ikke helt henne ved foderbordet, men så køerne stod med bagbenene på det, når de åd, simpelthen for at hjælpe ømbenede køer. De ville dog gerne have lagt gummi på hele gangarealet.

Der var tørret gødning i båsene

Vandet blev opsamlet i store tanke og genbrugt flere gange

Gangarealet blev også skyllet rent på denne gård og her var det gennemtænkt, hvordan vandet kunne udnyttes bedst. De havde egen boring og vandet herfra blev først brugt til at skylle malkemaskiner med og blev herefter recirkuleret flere gange til brug for vask af malkestald, drikkevand og skylning af gangarealerne og efter fra separering af bundfald, blev det brugt som gødning på markerne.

Foderet var, ligesom på den anden gård, af imponerende høj kvalitet. Udfodringen blev varetaget af nogle ansatte, hvis eneste opgave var, at sørge for, at der altid var friskt foder på foderbordet. Ikke noget med bestemte udfodringstidspunkter eller bestemte mængder, de skulle bare have den foderblanding, der var beregnet til de højtydende hele tiden.
Mælkeydelsen på denne gård var faldet i forbindelse med sammenlægningen fra 95 pund per ko per dag til 88 pund per ko per dag. Celletallet var heller ikke optimalt endnu, men lå på 280 000. På denne gård blev der også malket i en 2 x 40 malkestald. Her stod køerne drejet i en vinkel på 30 grader og blev malket fra siden. Prøv at se på billederne, hvor meget af malkeanlægget, der er flyttet ned i en kælder under malkestalden. Levetiden på alt det, som er flyttet i kælderen, mener de forlænges med omkring 5 år.

En malkestald med 2 x 40 pladser

Kælderen under malkestalden

Hvordan styres?
På kongressen var der nogle landmænd og dyrlæger, som fortalte om, hvordan en bedrift på den størrelse styres. Som man nok kunne forvente, var der mange varianter. Nogle troede meget på frihed under ansvar og dygtig ledelse, mens andre havde en helt anden tilgang. Her vil jeg prøve at fortælle om den meget systematiske måde, som nogle havde sat tingene op på.
Hvis vi starter med kælvningsafdelingen, var der nedskrevet procedurer for, hvad der skal ske med en kalv efter den er født, hvor meget råmælk den skal have og hvor hurtigt efter fødslen. Det hele skrives ned af den, som skal tage sig af det. En uge senere tjekkes kalven for, hvor mange antistoffer, den har i blodet og den person, som sørgede for at kalven fik råmælk aflønnes efter, hvor godt den klarer sig i testen.
På samme måde, når køerne malkes, er der automatiske mælkemålere på, som registrerer hvor hurtigt mælken kommer og med hvilken hastighed, den løber, ydelse mm. Som regel siger man, at mælken skal løbe så hurtigt, at halvdelen af mælkemængden er malket af på to minutter, hvis aftørringen har været god. For det enkelte malkemandskab, bliver der så beregnet en række værdier efter de har afsluttet alle deres malkninger. Disse værdier, skal de skrive på et stykke papir, som så ligger til grund for en del af deres afregning. Nå, ja, og som en selvfølgelighed har de videokameraer sat op, så lederen kan sidde på kontoret og holde øje med om malkerne håndterer køerne og malkningen, som det er aftalt og nedskrevet, at det skal gøres. Langt de fleste af landmændene mente at denne form for kontrol var en absolut nødvendighed for at få tingene til at fungere og der blev brugt meget tid fra både landmandens og dyrlægens side på at få procedurer skrevet ned, formidlet og igen få fulgt op på, at det nu også blev ved med at gælde. Ikke mindst det med at følge op, blev igen og igen nævnt som en absolut nødvendig ting.

Kan vi bruge det til noget?
Ja det kan vi da. Det varer nok en hel del år, inden vi har besætninger på 5000 køer i Danmark, men nogle af principperne med at lave nogle manualer for, hvordan tingene ønskes gjort, er jeg sikker på kan være med til at sikre at tingene bliver gjort på den rigtige måde især i de store besætninger. Vi skal bare i fællesskab have fundet en måde, som er god og brugbar i den enkelte besætning, så det bliver nemt at kommunikere med medarbejderne om, hvad det er man ønsker. Vi skal endelig også huske at vore medarbejdere er langt bedre og mere bredt uddannet, så de skal have langt mere selvstændigt ansvar og være langt mere med i processen med at lave aftalerne om, hvordan tingene skal gøres.

Prøv at tage en snak med din dyrlæge på næste rådgivningsbesøg, om det er noget som I kan prøve at lave i fællesskab.

Til top

Slagtedataanalyse

Nyt værktøj til optimering i slagtesvineproduktionen

Af Anne Mette Strunz
Den bedste afregning til slagtesvineproducenten er betinget af en optimeret slagtesvineproduktion. Kødprocenten og slagtevægten er hjørnestenene i at opnå den bedste afregning. Ligeledes giver slagteriets sygdomsregisteringer et godt overblik over, om produktionen sundhedsmæssig er på rette spor.

Via landmandsportalen har jeg mulighed for at downloade slagteregistreringer og få udarbejdet en slagtedataanalyse for sammenhængende perioder. Dette kræver blot at jeg får udleveret de nødvendige adgangskoder til landmandsportalen.

Det har hidtil været muligt at følge med i slagteregistreringerne via afregningerne. Den enkelte afregning og årsstatisikken giver et overblik over gennemsnittet af kødprocenten, slagtevægten og sygdomsbemærkningerne. Vigtige informationer går dog tabt ved udelukkende at kigge på den enkelte afregning. Når flere afregningsperioder kobles sammen og analyseres statistisk, åbnes muligheden at dykke dybere ind i registreringerne og afsløre vigtige informationer, der kan bruges i rådgivningen og optimering af produktionen.

En slagtedataanalyse vil kunne afsløre:

• Tendenser for høj slagtevægt og lav kødprocent i produktionen
  
• Tendenser for variation i slagtevægt og kødprocent over tid
  
• Ændringer af sygdomsbemærkninger over tid
  
  

Slagtedataene kan være med til at give et bedre beslutningsgrundlag for tiltag og effektmåling i forhold til produktionsmanagement samt sundhed og sundhedsmanagement i slagtesvinebesætningen. Analysen er en del af fremtidens rådgivningsværktøj, som både vi i fællesskab vil få megen glæde af fremover.

Til top

Ny sundhedsrådgivning

Af Erik Kjærgaard Christensen
På I/S Østergaard i Feldborg ved Haderup, som var blandt de malkekvægbesætninger, der var med i pilotprojektet Ny Sundhedsrådgivning i perioden fra den 1. april 2004 til den 1. april 2005, har man opnået gode, konkrete resultater gennem deltagelsen. Desuden er opfattelsen på stedet, at der er en række praktiske, daglige fordele ved det nye rådgivningskoncept omkring besætningssundhed.

Bedriften ejes af Jens Troelsen og Ove Mundbjerg.

Et markant resultat er en sænkning af det gennemsnitlige celletal fra lidt under 300.000 ved projektets start til det nuværende gennemsnit på cirka 100.000. En forbedring, der jo spiller en væsentlig både økonomisk og arbejdsmæssig rolle i den store besætning, der er på omkring 350 køer af stor race, hovedsageligt SDM - Dansk Holstein.

Konkret betyder det store fald i celletallet, en højere mælkeafregning og faldende dyrlægeomkostninger til behandling af yverbetændelse. Og så har ydelsen, der i øjeblikket ligger på knap 9.000 kilo energikorrigeret mælk, en stigende tendens, selv om den store besætning blev skabt for kun halvandet år siden ved sammenflytning af flere besætninger.

Siden pilotprojektets ophør den 1. april har bedriften kørt videre med det samme sundhedskoncept på en dispensation, der løber frem til årsskiftet, hvor systemet ventes indført generelt.

Effektivt Landbrug mødte for nylig besætningsdyrlægen, kvægfagdyrlæge Lene Trier fra Aulum-Vildbjerg Dyrlægerne, samt fodermester Johnny Henriksen, der har det driftsledelsesmæssige ansvar, og Anna Marie Troelsen, der er medarbejdende hustru i besætningen.

Lene Trier, der har deltaget i pilotprojektet med fem af sine besætninger, besøger I/S Østergaard fast en gang om ugen, i dette tilfælde onsdag formiddag, hvor alle køer, der har kælvet siden sidste besøg, undersøges grundigt.

De pågældende køer huldvurderes, så driftslederen har et indtryk af, om koen har tabt sig eller taget på siden den forudgående huldvurdering på goldningstidspunktet. Køer skal helst holde en uændret vægt eller tage lidt på i goldperioden, så de har optimale muligheder for at holde ydelsen i den efterfølgende laktation, og for at blive drægtige igen.

Der foretages også CMT-tests på alle fire patter, bør og skede undersøges, bentøjet vurderes, og der foretages en urintest, som blandt andet kan afsløre eventuel husmandssyge, og hvor langt den måtte være fremskredet.

Med hensyn til dyrlægebesøget kan der springes en uger over, hvis der ikke har været kælvninger i besætningen siden besøget ugen før. Men dyrlægen skal under alle omstændigheder besøge besætningen mindst hver 14. dag.

Til gengæld må man selv foretage førstegangsbehandlinger med antibiotika i besætningen. Når det sker, skal der udfyldes en særlig manual, som skal faxes til projekt-databasen hos Dansk Kvæg, og der skal afleveres en kirtelprøve til dyrlægen for at få fastslået, om der eventuelt skal anvendes et andet antibiotikum for at få den bedst mulige behandling af den aktuelle bakterieinfektion.

På I/S Østergaard behandler man også selv klovbrandbylder, og de køer, der har et konstateret behov for det, goldbehandler man også selv.

Som det foreskrives i Ny Sundhedsrådgivning, kommer Lene Trier en gang om måneden rundt til alle dyr i besætningen, så eksempelvis også kalvene checkes. Når det er overstået, er der sat tid af til en snak ved køkkenbordet om de sundhedsmæssige problemer, der måtte være. Efter besøget indberetter hun alle data til databasen hos Dansk Kvæg og lægger dem ud på Internettet, så interesserede har mulighed for at følge projektet.

- Isoleret set reduceres dyrlægeomkostningerne ikke her og nu med Ny Sundhedsrådgivning. Jeg ser den ekstra indsats med de faste, hyppige dyrlægebesøg som en investering i fremtiden, som absolut tegner til at blive lønsom.

Det siger fodermester hos Jens Troelsen og Ove Mundbjerg på I/S Østergaard i Feldborg ved Haderup, Johnny Henriksen, der har det driftsledelsesmæssige ansvar for den store malkekvægbesætning.

- Det er tydeligt, at vi mister færre køer end tidligere, og generelt set har vi også færre sygdomstilfælde, hvilket jo tæller på plus-siden økonomisk set. Men den bedre sundhedstilstand i besætningen betyder bestemt også større arbejdsglæde og bedre dyrevelfærd, tilføjer Johnny Henriksen.

Medarbejdende hustru i besætningen, Anna Marie Troelsen, supplerer: - Via det tætte samarbejde med vores dyrlæge lærer vi også meget om sygdomsdiagnosticering. Krumtappen i dette sundhedskoncept er uden tvivl den konsekvente undersøgelse af alle nykælvere. På denne måde bliver meget fanget i opløbet, inden det når at udvikle sig til synlige problemer, ikke mindst yverbetændelser, børbetændelser og husmandssyge - med de negative følgevirkninger i form af manglende ædelyst og reproduktionsproblemer, der følger med.

Besætningsdyrlægen, kvægfagdyrlæge Lene Trier fra Aulum-Vildbjerg Dyrlægerne, havde fem af sine besætninger med i pilotprojektet Ny Sundhedsrådgivning.

- Min erfaring er, at det er ret forskelligt, hvad de enkelte driftsledere synes, de har haft ud af at være med. Det afhænger naturligvis også i vid udstrækning af, hvilke problemer, der er i besætningerne, og om der er en erkendelse af disse problemer. Virkeligheden er nok, at det i hvert fald nogen steder er lykkedes os at forbedre nogle forhold, som driftslederne ikke selv har opfattet som problemer, siger Lene Trier.

Hun synes i øvrigt, der er nogle detaljer i selve konceptet, som endnu ikke er helt på plads. Eksempelvis synes hun, at der mangler et redskab til at få et ordentligt udbytte af benundersøgelserne.

- En af ideerne med projektet har også været at vise, at folk rent faktisk sagtens kan klare visse behandlinger selv, siger Lene Trier.

Bag Ny Sundhedsrådgivning står Dansk Kvæg, Den Danske Dyrlægeforening og Fødevaredirektoratet.

Til top

Fødselshjælp

Af Lene Trier Forleden blev jeg tilkaldt af en landmand, der havde en kvie, som ikke selv kunne kælve. Ved min undersøgelse af kvien kunne jeg konstatere at den var meget udtørret i skeden. Der var en stor kalv i kvien, men på grund af den tørre skede kunne intet glide og kalven derved ikke komme ud. Jeg pumpede syntetisk fostervand ind i børen, hvorefter kvien lod sig forløse. Hvordan laves fødselshjælp? Når en ko eller kvie skal kælve og du mener, det er tiden at undersøge dyret i bør og skede, er der en række ting som skal være i orden. Koens livmor er meget følsom for infektion, derfor er en høj hygiejne absolut påkrævet. Omgivelser Hjælpemidler Forløsning Omgivelser Koen skal være placeret i en ren og velstrøet boks (eller bås). Det er en fordel, hvis koen kan bindes og boksens sider fjernes eller åbnes, hvis der er behov for at trække i kalven. Nogle gange er det største problem ved en fødsel, at koen har lagt sig helt op mod en væg og nægter at flytte sig. Derfor prøv så vidt muligt at have sider, som kan fjernes i kælvningsboksen. Hjælpemidler Ingen fødselshjælp uden en spand varmt vand og sæbe ved siden af. Desuden SKAL der bruges explorationsgel, populært kaldet "børslim". Ved mangel på explorationsgel kan du bruge madolie. Du vil som regel også få brug for en fødselshjælper. Denne fødselshjælper kan være en nabo eller den mere moderne "trækmaskine". Fordelen ved fødselshjælperen, som er afbilledet er, at den kun kan trække med to mands kraft, I kommer altså ikke til at trække hårdere end det er tilladt. Fordelen er også at den ikke bliver træt. Ulempen er at den ikke er så hyggelig at drikke kaffe med bagefter…. Alternativet til den mekaniske fødselshjælper er den gode gamle metode med 2 kæder og trækstave eller rygsele. Dette har også fungeret godt i mange år, men det er meget mere fysisk krævende. Forløsning Start med at fastgøre koen, så du ikke skal løbe rundt efter den. Bind gerne koens hoved tæt ved jorden, så den kan lægge sig uden det gir problemer. Bind altid med en knude, som hurtigt kan løsnes, hvis noget uforudset skulle opstå. Tjek en ekstra gang at koen er bundet et sted, som ikke kan resultere i fare for dig selv, her tænker jeg på stolper eller andre forhindringer, hvor du kan komme i klemme med dine arme, hvis koen flytter sig. Nu skal koens skedeåbning afvaskes grundigt med vand og sæbe, ligesom dine egne arme skal være rene. Så er du endelig nået til at smøre armene godt ind i explorationsgel og forsigtigt føre hånden ind gennem skeden og undersøge fødselsvejen, kalvens placering og størrelse. Nu er grundlaget lagt for en vellykket fødselshjælp. Hvad var problemet? Jeg startede med at beskrive en fødsel, hvor "alt" var udtørret. Årsagen var, at ejeren selv havde forsøgt at lave fødselshjælp og da han ikke havde noget explorationsgel, havde han brugt sæbe til at smøre sine arme med. Problemet med sæbe er blot at det jo netop bruges til at opløse fedtstof, så det er faktisk en meget dårlig ide at tage sæbe med ind i fødselsvejen. Ja, da vi havde fået pumpet 10 liter syntetisk fostervand ind til kalven, trak vi den levende ud. Billederne stammer dog fra en anden fødsel. Til top

En sand historie om salmonella

Af Lene Trier
En dag i efteråret var jeg på et rådgivningsbesøg hos en mælkeproducent. Vi havde besluttet at måle et udsnit af kvierne den dag, med et båndmål. Kvierne var fordelt i mange mindre bokse, hvor vi fangede og målte mindst et par stykker i hver boks.
Denne besætning har udvidet koantallet gennem flere år og derfor var det også blevet nødvendigt at inddrage en del af maskinhuset til et par bokse.
Kvierne, i maskinhusets bokse, var cirka 3-4 måneder gamle. De var markant mere utrivelige, langhårede og angrebet af ringorm, end de øvrige kvier havde været.

figur 1. Langt de fleste af kvierne følger standardkurven, men læg mærke til kvierne fra 3-6 måneder, de er for små.

Da vi var ved at måle en af disse kvier, fik jeg øje på dens ører. Begge ører manglede et stykke af den yderste kant, så meget at øremærket var gået tabt i den ene side. Jeg spurgte nysgerrigt til, hvad der var sket, men ejeren havde ikke lagt mærke til det før. Han kunne dog fortælle at denne gruppe af kalve havde været syge med både diarre og lungebetændelse, men egentlig var ved at komme sig godt nu.

 

Jeg havde nogle overvejelser om årsagen til øreskaden, frostskade kunne det ikke være på denne årstid, toxiner af forskellig art blev overvejet, salmonella kan give denne type forandringer, men besætningens tankmælksværdi var på 0 og har hele tiden ligget på 0, så det var heller ikke sandsynligt. Besætningens hund var lidt under mistanke for at have slikket ørene i stykker, men den klarede frisag.
Jeg vendte så tilbage til salmonella mistanken. Tog en blodprøve af kalven og fik den undersøgt for antistoffer mod salmonella. Det viste sig at kalven havde rigtig mange antistoffer mod salmonella (OD% =156, hvor 25 er positiv). Så mange antistoffer at det med stor sandsynlighed er salmonella Dublin som er kommet ind i besætningen.
Det næste vi gjorde var at blodprøve alle kalvene i de to bokse. Mange af dem havde antistoffer mod salmonella, dog ikke de yngste, som lige var kommet ind i gruppen.
Vi kunne nu konkludere at dyrene i småkalvestalden sandsynligvis ikke var smittet. På grund af flytninger og videre blodprøver ved vi, at en del dyr er antistofpositive i ungdyrstalden. Tankmælksprøver er stadig 0 og de køer, vi har prøvet, viser også 0.
Det vi gør nu, og indtil videre har haft held med, er at vi undersøger alle kvier, inden de flyttes til kvieafdelingen i kostalden. Vi blodprøver dem og alle med reaktion 0 flyttes straks. Alle kvier med den mindste reaktion bliver tilbage i ungdyrstalden. De bliver så blodprøvet igen efter 4 måneder Hvis værdien er steget bliver de slagtet, hvis værdien er faldet væsentligt, tror vi på, at kvien har renset sig for infektionen, og den får derfor lov at komme i kostalden.
Derudover har vi lavet en række smittebegrænsende tiltag og desinfektionsprocedurer, så vi ikke selv bringer smitten videre rundt i besætningen.
Indtil videre virker det, kryds fingre for os!

Til top

Respekt for foderet

Af Lene Trier
Jeg deltog i oktober måned i et kursus for kvægdyrlæger i Sverige. Det var et kursus under svensk mjolk. De svenske dyrlæger har udviklet en rådgivningsmodel, som de kalder FRISKKO. Modellen er selvfølgelig forskellig fra den danske på nogle områder, på andre områder er de meget ens. Svenskerne har haft stor succes med deres rådgivningsmodel, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved at de svenske køer i visse dele af Sverige har langt bedre yversundhed og højere mælkeydelse end de tilsvarende danske køer.
Det var med stor interesse at jeg lærte om den svenske model og må som altid konstatere, at noget er meget velegnet til at blive brugt i Danmark, mens vi nok på andre områder er bedre tjent med den danske model.
En af de ting, der gjorde størst indtryk på mig, var den meget store stolthed og omhu, der var knyttet til hele deres foderhåndtering.
Køernes foder var omgivet af en imponerende renlighed. Vi var på to besætningsbesøg, og i begge besætninger kunne vi mærke, at det var vigtigt for ejeren at få sagt, at vi under ingen omstændigheder måtte træde i foderet eller på anden måde forurene foderbordet.
Efterhånden som vi kom rundt på gårdene viste det sig, at renholdelsen også gjaldt maskineriet, kornvalsen var ren, fuldfodervognen blev rengjort mellem fodringerne og kraftfoderautomaterne blev holdt rene.
Når det gjaldt dyrenes vandforsyning var min vurdering, at de var rene efter danske forhold, men jeg kunne tydeligt høre på de svenske dyrlæger at de ikke var tilfredse med niveauet, det skulle gøres bedre!
Billedet er fra et foderbord, hvor der er sat plader op, der bevirker at fuldfodervognen læsser foderet ned bag pladen. Jeg synes denne konstruktion giver mange fordele. Med denne afskærmning falder foderet selv ned og skal ikke fejes ind, hvilket vil spare mange arbejdstimer på et år. Desuden bliver der aldrig kørt eller gået i foderet, så forurening med jord og gødning minimeres kraftigt. Ved at hindre forurening af foderet mindskes risikoen for smittespredning og sporetallet i mælken falder. Konstruktionen hvor foderet holdes fremme ved krybbekanten bevirker også at det bliver sværere for køerne at sortere i foderet og ikke mindst er der en god chance for at køerne ikke skal stå og række efter foderet, hvorved vi kan undgå nogle af de trykninger vi ser i de danske stalde.
Renholdelsen af denne ”krybbe” foregik ved at de havde konstrueret en skraber, der passede til krybben. Skraberen skubbede de så foderrester sammen med og fjernede inden næste udfodring.

Til top

Hvorfor skal hunden holdes adskilt fra køerne?

Af Lene Trier
Alt for ofte ser man som dyrlæge at hundene på gårdene færdes i staldene, hvor de ofte forlyster sig med at fortære efterbyrd og med at slikke køerne på kønsorganerne. Sammenligningen med at spille russisk roulette er nærliggende, for pludselig kan det få katastrofale følger af økonomisk karakter. Jeg tænker i den sammenhæng på aborter hos køerne, hvor den hyppigste årsag er infektion med Neospora Caninum, der er en encellet organisme, der er i familie med coccidier. Smitten kan ske på to måder. Smitten kan ske ved at et moderdyr, der har infektionen, nogle gange smitter sit foster. Dette kan så enten resultere i en abort eller fødsel af en smittet kalv. Smitten kan også ske ved at en smittet hund (eller ræv), smitter kreaturerne.
Hunden bliver selv smittet ved at æde efterbyrd eller abortmateriale og den spreder så smitten ved at bruge foderet eller foderbordet som toilet. Når en ko smittes reagerer organismen ved at danne antistoffer, men det forhindrer ikke den videre smitte til foster, og på den måde kan koen smitte alle sine fostre resten af livet.
Hos hunden dannes også antistoffer mod Neospora, men her mener man, at den ikke længere udgør en smitterisiko.

Herunder har jeg forsøgt at vise smittevejene




Eksempel
Jeg var engang med til at lave intensiv undersøgelse af dyrene i besætning, efter der havde været en række aborter. Det viste sig hurtigt at familien havde fået ny hund cirka 1 år tidligere. Abortmateriale blev sendt til undersøgelse og det viste sig at være Neospora, der var årsagen. Vi udtog blodprøver til antistofundersøgelse gennem flere år. Herunder har jeg forsøgt at vise hvordan smitten i årene derefter blev videreført til en del af afkommet.

Blå: usmittet
Gul: smittet

Ko 703 har fået 3 kalve. Ko 804 er blevet smittet af hunden og har først en abort, får efterfølgende en kalv 929, der også er smittet og denne får efterfølgende en kalv 1025 som også er smittet.	Ko 603 har fået 2 kalve 728 og 843. Vi ved ikke om de er smittet af hunden (sandsynligvis) eller af moderen 603. 728 får efterfølgende 895 som ikke er smittet. 843 får 958 som er smittet.

Denne familie skal tænke sig om en ekstra gang inden de eventuelt anskaffer sig en ny hund, for selv om der kun har været få aborter de senere år, er smitten stadig tilstede i nogle af dyrene og en ny hund vil hurtigt kunne sprede smitten, med mange nye aborter til følge.

Forebyggelse:
Smitten fra moder til foster kan vi ikke umiddelbart hindre, men jeg anbefaler at dyr der har aborteret udsættes, hvis det er muligt. Fjern alle efterbyrder og abortmateriale så hunde og ræve ikke kan æde det og derved blive smittet. Hundene skal holdes væk fra kreaturernes foder og foderbord, så de ikke får mulighed for at smitte kreaturerne.

Til top

Er taberkoen blot en ko med paratb?

Af Lene Trier
Vi har vel alle set en ko med paratb, - een af den slags køer, som står med kronisk diarre, som magrer af og som ender enten som en meget dårlig slagteko eller som endnu en ko på destruktionsanstalten.
Denne ko med kronisk diarre er uden tvivl en meget dårlig forretning for landmanden; først har han brugt penge på at lave en kvie og passet den under opvæksten, siden har den så kælvet, har typisk haft en lidt for dårlig første laktation og bliver typisk udsat under anden eller tredie laktation på grund af diarre.
De senere års forskning i paratb har vist at køer med antistoffer mod paratb giver væsentlig mindre mælk og har generelt højere celletal. Det er faktisk vist at førstekalvs køer med antistoffer mod paratb giver ca. 500 kg EKM mindre i første laktation, end køer uden antistoffer. Tilsvarende gælder for andenkalvs at de mangler ca. 1300 kg EKM og ældre 625 kg EKM per laktation.
Køer som er smittet med paratb har et belastet immunsystem, som gør at de har lettere ved at pådrage sig andre sygdomme. Dette kommer også til udtryk ved, at celletallet på disse dyr gennemsnitligt ligger højere end ved køer uden antistoffer mod paratb.

Smitteveje
Paratb er en bakterie, som har smittet dyret flere år, før sygdommen viser sig. Sygdommen smitter primært ved, at den spæde kalv får smitten ind gennem munden. Det er kalve fra fødsel og de første 4-6 måneder, som er modtagelige. Herefter er det meget få dyr og kun i specielle tilfælde som smittes. Kalvene bliver smittet ved kontakt med gødning fra køer med paratb. Kalvene kan også smittes ved at få mælk, som indeholder paratb bakterien.

Tiltag
Jeg er blevet spurgt om råd vedrørende paratb igennem mange år og nu er vi endelig i den heldige situation, at der er kommet nogle rigtig gode redskaber, der kan hjælpe os til at få stoppet smittespredningen. Dansk Kvæg udgiver en manual, der på en god måde, får sat tingene i system. Manualen kan din rådgiver skaffe og sammen kan I så udfylde den. Manualen er en stor hjælp og den har allerede vist sin effektivitet i en række besætninger. Ud over manualen har vi fået mulighed for at få undersøgt køerne for antistoffer mod paratb i mælken. Prisen er kun 36 kr per prøve, og du kan selv udtage prøven, når det passer dig.

Handlingsplan
For at det hele skal lykkes, er det vigtigt, at du er indstillet på at det tager flere år at få kontrol over sygdommen. Det er vigtigt, at du gennemgår stalden med din rådgiver, så I får styr på, hvordan smittevejene begrænses mest muligt og hvilke steder, det er vigtigst at gøre en indsats. Jeg er sikker på at en indsats betaler sig økonomisk og derudover mener jeg, at fravær af sygdommen både øger dyrevelfærden og i mange tilfælde også din arbejdsglæde. En taberko kan ofte være en ko med paratb.


Figur 1: Mælkeydelse for 1. kalvskøer med og uden paratb (phd Søren Saxmose Nielsen)


Figur 2: Mælkeydelse for 2. kalvskøer med og uden paratb (phd Søren Saxmose Nielsen)


Figur 3: Mælkeydelse for >2. kalvskøer med og uden paratb (phd Søren Saxmose Nielsen)

Til top

Kliniske registreringer

Af Lene Trier
Igennem det sidste års tid, har jeg lavet kliniske undersøgelser og systematiske registreringer i flere besætninger. Disse besætninger har fået besøg hver uge og jeg har så undersøgt bestemte grupper af dyr hver gang. Det drejer sig om alle nykælvere, alle køer 2 måneder efter kælvning og igen 2½ måned før næste kælvning.
Nykælverne bliver huldvurderet, yveret undersøges med CMT-test, bør og skede undersøges og urinen analyseres for tegn på begyndende husmandssyge.
Køerne 2 måneder efter kælvning bliver huldvurderet og børen undersøges.
Køerne som undersøges før goldning bliver huldvurderet og yveret undersøges igen med CMT.
Alle disse undersøgelser bliver registeret og senere bliver de så kørt sammen med data fra ydelseskontrollen og sygdomsregistrering.

Hvad kommer der ud af det?
Ja, dette spørgsmål kan man vælge at se fra flere sider: koens, dyrlægens og landmandens.
Set fra koens side, sker der det, at småting bliver rettet tidligt i forløbet, ofte uden at koen når at blive rigtig syg (f.eks. husmandssyge eller børbetændelse). Ydelsesnedgangen, som følge af skjult sygdom, bliver meget mindre eller undgås eventuelt helt. Koen får således stor opmærksomhed på kritiske tidspunkter og får herved et bedre velbefindende.
Set fra dyrlægens side er det en stor tilfredsstillelse, at kunne følge tingene helt til dørs. Arbejdsmæssigt har det også den fordel, at det er klart aftalt mellem parterne, hvad besøgene skal indeholde, så misforståelser undgås.
Set fra landmandens side bliver dyrene undersøgt at en fagmand og fokus bliver sat på dyrene hver eneste uge, så der er ikke noget, som kommer til at ”sejle”. Reproduktionen bliver fulgt op hele tiden og der bliver lagt en effektiv goldnings strategi. Fodringsproblemer opdages tidligt. Ved at opdage begyndende problemer, når dyrlægen er tilstede på ugebesøget, undgås mange tilkald til akut syge dyr.

Eksempel
En eller flere gange årligt ses nærmere på nogle af data. Her har det vist sig, at det er meget forskellige ting, vi får ud af data, i de forskellige besætninger. Konklusionerne er blevet langt mere forskellige, end jeg på forhånd havde forestillet mig.
Det eksempel jeg har valgt at bringe her, viser at undersøgelserne såmænd også kan være til gavn for fodringskonsulenten.
Besætningens ydelseskurver vises herunder. De tynde streger repræsenterer et ydelsesforløb for en bestemt ko. Den øverste tykke streg viser hvordan topydelsen ændrer sig i løbet at året. Figuren har kun ydelseskurver med for køer som har fået mindst 3 kalve. Som det kan ses falder topydelsen i efteråret 2003, for så at stige igen.


Figur 1: Ydelseskurver. X-aksen angiver måned og årstal. Y-aksen angiver mælkeydelsen. (M. Krogh & C. Enevoldsen, KVL)

Den næste figur viser hvordan køernes huld udvikler sig fra huldvurderingen før goldning til huldvurderingen efter kælvning. De røde streger repræsenterer køer som har tabt sig i goldperioden.


Figur 2: Datoen for dyrlægeundersøgelsen er angivet som måned-år. (M. Krogh & C. Enevoldsen, KVL)

Hvis man sammenholder disse 2 figurer kan man se, at det er de køer, som taber sig i goldperioden, som også giver for lav topydelse.
Det viste sig, at landmanden selv havde lavet foderplan for goldkøerne i den pågældende periode, så nu er resultatet blevet at fodringskonsulenten har en fast aftale, køerne fodres korrekt og giver mere og mere mælk.

Til top

Staldcoccidiose

Af Lene Trier
I efteråret skrev jeg en artikel om kviernes tilvækst. Dengang beskrev jeg også flere besætninger, hvor kviernes til vækst var alt for lille. I denne artikel vil jeg beskæftige mig med coccidiose, da det er min erfaring at en af de væsentlige årsager til den manglende tilvækst skyldes denne ungdyrssygdom. Det har vist sig at i langt de fleste, måske alle, jeres ungdyrsstalde kan man finde kalve, som er smittet med denne sygdom.

Triste kalve
Det man typisk ser, er at store, flotte, blanke småkalve er blevet lukket sammen i en fælles boks. Cirka 3 uger senere, falder ædelysten, kalvene bliver lidt matte i pelsen og strithårede, de bliver skarpere hen ad ryggen og halen er beskidt. Ofte har kalvene diarre, som kan være blodtilblandet. Disse kalve kan meget hurtigt blive rigtig kedelige at se på og ingen kan være i tvivl om, at de vokser for lidt og at foderet udnyttes alt for dårligt.
Hvis kalvene kun er let angrebet, ses kun svage symptomer, som ofte ikke tillægges nogen betydning, selv om kalvene ikke udnytter foderet optimalt.
I de værste tilfælde oplever vi, at kalvene kan blive så voldsomt angrebet, at de dør af sygdommen.
Som regel er det kalve på mellem 3 og 6 måneder som angribes, der er dog også beretninger om udbrud af coccidiose blandt malkekøer.

Smitte
Kalve smittes ved at få gødning med æg af coccidier ind i munden. Disse æg kaldes oocyster. Graden af diarre og antallet af oocyster i gødningen passer sammen, således at en kalv med vandig diarre udskiller rigtig mange oocyster.

Forebyggelse
Ja, det giver jo næsten sig selv. Forebyggelsen går ud på at hindre at kalven æder eller slikker gødning med oocyster i sig. Først og fremmest drejer det sig om at holde rent, hvor kalvene er. I praksis vil jeg anbefale, at når kalvene skal i fællesboks, flyttes de ind i en grundigt rengjort og desinficeret boks. Boksen skal være helt tør, når kalvene flytter ind. Flyt kun kalve i hold.
Boksen må absolut ikke overbelægges. Fodertrug og krybber skal placeres, så de holdes frie for gødning. Det er således også en god ide at have to steder kalvene kan drikke. Det er vigtigt med en høhæk, også selv om dyrene går i dybstrøelse. Risikoen for at kalvene får gødning i munden er større hvis de æder fra strøelsen.
Det er også mit indtryk, at foderskift og flytning af kalve ikke må ske på samme tid, sandsynligvis fordi begge dele stresser kalvene og gør dem mere modtagelige for sygdom. Fortsæt med at give kalvene den kalveblanding de er vænnet til indtil en uges tid efter flytningen.
Der findes nogle desinfektionsmidler som også virker på oocyster, disse bruges, hvis problemet er stort.

Behandling
Behandlingen er først og fremmest symptomatisk, hvilket vil sige, at de skal passes og plejes ekstra godt. Særlig vigtigt er det at opretholde væskebalancen, så vandforsyningen skal suppleres med elektrolytter, så vandet bindes i kroppen. Det er også vigtigt, at kalvene har et tørt og trækfrit sted at lægge sig, for vi skal helst undgå de følgesygdomme, som nemt opstår når kalvene er svækkede af coccidiose.
Der er noget medicin som virker på infektion med coccidier. Dette middel bør gives allerede inden kalvene får diarre, altså allerede 1-2 uger efter flytningen. Tal med din dyrlæge om denne mulighed og lav i fællesskab en god handlingsplan.

Forebyggende tiltag:

• Holddrift
• Rengøring
• Desinfektion
• Udtørring
• Høhæk

Til top

Kvierne hjem fra græs

Af Lene Trier
Så er det igen ved at være indbindingstid for kvierne. De mindste kvier er nok allerede bundet ind og de store kvier kommer ind lidt efter lidt. Nogle kvier kommer ind på grund af græsmangel, andre fordi de skal løbes og andre igen fordi deres kælvning nærmer sig. Forhåbentlig er sommeren gået uden at kvierne er blevet fluestukket eller slemt angrebet af indvoldsorm. Det er nu, der skal gøres status over kviernes græsningssæson, så næste græsningssæson kan gøres endnu bedre.

Jeg synes, det er værd at bruge et par minutter på at overveje, hvad der kan gøres bedre, hvad der er gået godt og hvad der er lykkedes over forventning. For eksempel kan man vurdere om forebyggelsen mod fluestik har fungeret godt eller om det skal gøres anderledes næste år. Brug gerne et rådgivningsbesøg på at diskutere næste års strategi. Dyrlægen skriver sin besøgsrapport og den kan så let findes frem næste forår, hvor meget ellers kan være glemt.

Jeg synes, det er lærerigt at få målt kviernes vægt nogle gange i løbet af året. Prøv selv at se herunder. Det skal så også lige bemærkes, at i ingen af de besætninger herunder, synes ejeren selv, at der var et væsentligt problem inden målingerne.

Figur 1 Kalvenes vægt og alder er tegnet ind. Jeg har angivet en streg, der svarer til den anbefalede vægt ved en given alder. (landskontorets anbefalinger). I denne besætning er der god overensstemmelse mellem den faktiske vægt og den anbefalede vægt.
Figur 2 I denne besætning er kælvningsalderen for høj. Alle rådgivere anbefaler landmanden at han skal løbe kvierne tidligere…………men det kan ikke lade sig gøre. Kvierne er for små ved normal løbningsalder og kommer ikke i brunst. Her er det fodringen af kvierne, der skal rettes op på.
Figur 3 I denne besætning er kvierne små og utrivelige. Denne figur hjælper landmanden til at se problemet……det sker landmanden vænner sig til at kvier ser ud som disse, men så er det godt at få det på papir. Det giver anledning til mange gode samtaler.
Figur 4 Denne besætning havde på daværende tidspunkt generelt for små kvier. Små kvier er årsag til sen løbning og dermed bliver kælvningsalderen høj. Når kælvningsalderen er høj, er der mange kvier at passe og fodre. Mange kvier giver også en høj belægningsgrad, som ofte er medvirkende årsag til dårlig tilvækst og så er der skabt en ond cirkel.
Figur 5 Denne landmand har bevidst valgt at fodre efter store kvier med de risici det indebærer.

Altså, mål kvierne med båndmål eller med den nye hofte og højdemåler og få set besætningen på en ny måde.

Eksempler på spørgsmål til dig selv og din rådgiver ved indbinding:

• Har tilvæksten været tilfredsstillende?
• Hvad skal tilvæksten være de næste 4 mÃ¥neder?
• Har behandlingen mod fluestik virket godt?
• Har behandlingen mod indvoldsorm virket godt?
• Forløber kviernes fødsler godt?
• Har mineraltildelingen fungeret?
• Hvordan gør vi næste Ã¥r?
• Hvordan tjekker vi at det virker?

Til top

Ketose

Af Lene Trier
Her i forårstiden er det igen højsæson for køer med ketose og følgelidelsen løbedrejning. Bedst som vi nyder at køernes mælkeydelse er på sit højeste, kan problemerne begynde at melde sig.

Traditionel ketose

Ketose opstår, når koen optager mindre energi, end den forbruger. Ketose opstår i den første måned efter kælvning og viser sig først og fremmest som et kraftigt vægttab. Koens ædelyst aftager, den fravælger kraftfoder, men er ofte glad for at æde halm. Koens mælkemængde er faldende, men med en høj fedtprocent. Gødningen bliver mere og mere fast og tør. Man kan desuden lugte acetone i køernes udåndingsluft.
Som en dramatisk variation af sygdommen kendes nervøs ketose - ofte kaldet hjernebetændelse. En ko med nervøs ketose vil vise kraftige symptomer, hvor den slikker og bider i inventar under stærk savlen. Koen presser fremad og bevægelserne er usikre og slingrende. Denne form for ketose kræver hurtig behandling.

Subklinisk ketose

Det er her den største omkostning ved ketose ligger. Mange køer har en vis grad af ketose, der dog ikke giver så kraftige symptomer at dyrlægen tilkaldes. Koen æder lidt mindre end den burde og giver lidt mindre mælk end den burde. Koen har desuden svært ved at blive drægtig igen.
Disse tilfælde kan gå i sig selv igen og koen får så blot en dårligere ydelse, end den burde have haft. Den subkliniske ketose kan også udvikle sig til ketose.
Subklinisk ketose kan konstateres ved at måle indholdet af ketonstoffer i koens mælk eller urin.

MÃ¥ling af ketonstoffer

Indholdet af ketonstoffer i koens mælk eller urin fortæller os om koen er ved at få ketose. Der er blevet udviklet nogle teststrimler, der på et øjeblik kan måle hvor mange ketonstoffer koen udskiller. Målingen på mælk er ganske følsom og kan let udføres af landmanden. Målingen på urin er mere følsom. Denne test er lidt sværere for landmanden at udføre, da det jo kræver at koen lader sit vand, når teststrimlen er tilstede.
Måling af ketonstoffer på alle nykælvere kan være en stor hjælp til at optimere ydelsen og foderplanen.
Dyrlægens månedlige rådgivningsbesøg kan blandt andet bruges til disse undersøgelser. For at få det bedste resultat bør målingerne dog udføres tiere. De landmænd, der får rådgivning efter "israeler-konceptet" kender til de ugentlige målinger. Her er det også tydeligt at landmændene kender værdien af at få hjulpet køerne inden de udvikler sygdom.

Risiko køer

Alle køer, der har ekstra nedsat foderoptagelse omkring kælvning, har en øget risiko for at udvikle ketose. Dette er uanset om den nedsatte foderoptagelse skyldes en hård fødsel, yverbetændelse, mælkefeber eller andet. Fede køer og køer, der har tabt sig i goldperioden, har også en øget risiko for at få ketose. Førstekalvs køer får kun sjældent ketose.

Behandling

Det vil være en god ide at give alle ovennævnte risiko køer daglige tilskud af propylenglycol, natriumproprionat eller lignende straks den nedsatte foderoptagelse begynder. Hvis det kan stilles an, så det bliver gjort, kan det øge køernes ydelse betydeligt og risikoen for at koen udvikler ketose bliver mindre. Der er udviklet pumpesystemer, så der samtidig med propylenglycol kan gives 20 - 40 liter varmt vand, hvilket sætter god gang i vommen. En let øget kornmængde kan også modvirke ketosen.
Hvis koen udvikler ketose bør dyrlægen tilkaldes. Som supplement til dyrlægens behandling vil det også være godt at give propylenglycol, natriumproprionat eller lignende.
Hvis flere køer får ketose bør foderplanen ses nøje efter.

Risikofaktorer

• HÃ¥rd fødsel
• Yverbetændelse
• Mælkefeber
• Tilbageholdt efterbyrd
• Børbetændelse
• Klovlidelse
• Stress
• Huldtab

Til top

Indsættelse af slagtekalve

Af Lene Trier
De fleste slagtekalveproducenter kender til problemer med, at de indkøbte kalve får lungebetændelse. Lungebetændelserne optræder oftest en lille uges tid efter at kalvene er indkøbt og ofte igen i forbindelse med flytninger. Lungebetændelsen viser sig ved at dyrene ikke drikker og æder, de puster, er våde på ryggen og har forhøjet temperatur.
Sådan en syg kalv taber sig og kræver en masse ekstra omsorg, hvis den skal blive til en god slagtekalv.
At kalvene bliver smittet med lungebetændelse er egentlig ikke så overraskende. De flyttes til et nyt miljø, møder en masse nye venner og får uvant kost. Denne omvæltning i kalvens liv sker på et tidspunkt, hvor de antistoffer, den har fået fra råmælken, er ved at klinge af og kalvens egen produktion af antistoffer endnu ikke er optimal.
Ved at fjerne eller mindske de dårlige påvirkninger kan vi hjælpe kalven og dermed ejeren. Vi kan ikke hindre at kalven skal til et nyt miljø, men vi kan gøre overgangen så let som mulig.

Forebyg problemerne

Du kan selv gøre meget for at lette overgangen for kalvene. Køb kalve så få steder som muligt. Mange af de større malkekvægsbesætninger feder ikke deres tyrekalve, så det er oftest intet problem at få en aftale om køb af kalve fra en bestemt besætning. Den første tid bør kalvene opstaldes i hytter i hold fra samme besætning. Få leverandørbesætningen til at melde kalve til i hold, der passer til en hytte. Hent selv kalvene, så skal leverandøren jo også selv vise dig de kalve, han forhåbentlig er stolt af. Så har du også bedre mulighed for at påvirke ham til bedre kalvepasning. Lad være med at købe syge kalve, en syg kalv kræver ekstra arbejde og tid, som går fra de øvrige kalve. Den syge kalv lægger desuden et øget smittepres på de øvrige kalve.

Velkommen

Når du kommer hjem med kalvene skal de ind i en rengjort, desinficeret og velstrøet hytte. Kort tid efter ankomsten skal du sørge for at alle de kalve, der ikke var vænnet fra mælk ved afhentningen, får mælk. Det er vigtigt at du ikke tager mælken fra en kalv på dette tidspunkt, selvom kalven skulle være gammel nok til fravænning. Transporten er hård ved en kalv, den trænger til den varme og energi, som mælken kan give. Vent altid en uges tid med fravænning. Alle kalvene skal selvfølgelig også have en god kalveblanding og vand. Den tid du bruger ved indsættelsen sparer du mange gange senere.

Ved videre flytninger mellem staldafsnit skal kalvene udelukkende fodres med det foder, som de skal have i næste afdeling, i mindst en uge. Lav ikke foderskift og flytning samtidig. Husk at sikre dig, at de kan finde foder og vand efter flytningen.

Overholdes disse retningslinier begrænses transportstress og smitteveje og chancen for en sund kalv med god tilvækst øges. En sideeffekt er selvfølgelig at raske kalve giver mindre arbejde og langt større arbejdsglæde.

• køb fra fÃ¥ besætninger
• køb kun raske kalve
• hent selv kalvene
• holdopdeling, mindst en hytte per leverandørbesætning
• rent og tørt leje
• omhyggelig fodring

Til top

Undersøgelse af virkninger af selenboli

Af Fagdyrlæge Lene Trier, Aulum-Vildbjerg Dyrlægerne & professor, dyrlæge Ph.d. Carsten Enevoldsen, KVL

Summary

A group of randomly selected dairy heifers and cows in two commercial herds was treated with Selenium boli 2 to 7 month's prepartum. Peripartum GSH-Px measurements indicated a highly significant improvement of selenium status due to bolus treatment. The incidence of mastitis, retained placenta, somatic cell count and milk production was not significantly affected by selenium supplementation. There was a statistically significant lower risk of stillbirth with increasing levels of GSH-Px.

Sammendrag

En gruppe tilfældigt udvalgte køer og kvier i 2 besætninger blev tildelt selenboli 2-7 måneder før forventet kælvning. Målinger af GSH-Px efter kælvning indikerede en stærkt signifikant forøgelse af selenstatus som følge af indgivelsen af boli. Forekomsten af mastitis, tilbageholdte efterbyrder, celletallet og mælkeydelsen blev ikke signifikant påvirket af selentildelingen. Der var en statistisk signifikant lavere risiko for dødfødte kalve ved øgede værdier af GSH-Px.

Introduktion til undersøgelsen

Selenboli er et forholdsvis nyt produkt på det danske marked, hvor virkningen ønskes belyst under danske forhold. Undersøgelser i udlandet tyder på, at køernes celletal falder, antallet af mastitis tilfælde falder, der er færre tilfælde af tilbageholdt efterbyrd, og at der fødes flere levende kalve efter bolusbehandling.

Formål

At undersøge virkningen af at indgive to selenboli til drægtige kvier og køer af racen SDM og krydsningsdyr af racerne RDM/Jersey. Virkningen søges belyst ved analyser af blodets GSH-Px niveau, samt sygdom og produktionsrelaterede parametre efter kælvning.

Hypoteser

1. Nulhypotese:	Der er ingen forskel i GSH-Px-status mellem dyr, som har fået selenboli, og dyr som ikke har fået selenboli.
2. Nulhypotese:	Dyrenes mælkeydelse, celletal, antal dødfødte kalve, antal tilbageholdte efterbyrder, mastitisfrekvens og drægtighedschance ved første løbning er uafhængig af den målte GSH-Px status.

Forsøgspopulation

Alle dyr som kælvede i perioden 10. juli 1999 til 1. februar 2000. Dyrene befandt sig i 2 besætninger.

Besætningen 1:	99 årskøer, ca. 80 % SDM, ca. 15 % RDM 8700 kg EKM per årsko Løsdriftsstald TMR, køer og kvier på græs
Besætningen 2:	56 årskøer, ca. 80 % krydsning RDM/Jersey, ca. 15 % SDM 8350 kg EKM per årsko Bindestald Ikke TMR, kvier på græs, køer ikke på græs

Periode: Start 12. maj 1999, hvor de første selenboli blev lagt i dyr, som havde mindst 2 måneder til forventet kælvning. De sidste kælvninger i forsøgspopulationen forekom i januar 2000.

Forsøgsopstilling:

Dyrene blev fordelt tilfældigt i 2 grupper efter kælvningsnummer, således at den første kvie, som skulle kælve, kom i forsøgsholdet, den næste kvie, som skulle kælve kom i kontrolholdet, tredje kvie i forsøgsholdet og så fremdeles. Dyrene blev således fordelt på forsøgsbehandling efter datoen for forventet kælvning. Denne systematiske tilfældige metode til udvælgelse (randomisering) blev valgt, for at kompensere mest muligt for alders- og årstidsvariationer. Den forventede kælvningsdato blev valgt, da selenboli (se tabel 1) skulle lægges i dyrene senest 2 måneder før kælvning.

Tabel 1: Firmaets(1) oplysninger om bolus indhold af mikromineraler og vitaminer totalt samt gennemsnitlig daglig dosering ved forventet 8 måneders depotvirkning.

	Sammensætning af 1 bolus	Dagligt tilskud i 8 mdr. ved 2 boli
Kobber	16.509 mg	138,0 mg
Selen	245 mg	2,0 mg
Kobolt	240 mg	2,0 mg
Mangan	8.880 mg	71,0 mg
Zink	13.547 mg	113,0 mg
Jod	252 mg	2,1 mg
Svovl	6.690 mg	57,0 mg
Vitamin A	557.000 I.E.	4.644,0 I.E.
Vitamin D3	111.500 I.E.	929,0 I.E.
Vitamin E	1.115 I.E.	9,3 I.E.

Forsøgshold (med selenboli): Mindst 2 måneder før forventet kælvning blev indgivet 2 selenboli peroralt med bolusilægger (kvierne fik selenboli ved udbinding, køerne 2-3 mdr. før forventet kælvning). Dyrene fik i øvrigt besætningens normale foder.

Kontrolhold (uden selenboli): Tildelt besætningens normale foderration. Det blev tilstræbt, at der ikke var forskel i foderet på et givet tidspunkt mellem forsøgsholdet og kontrolholdet.

Dataindsamling

Landmændene lagde 2 selenboli i dyrene i forsøgsholdet mindst 2 måneder før forventet kælvning og noterede datoen for ilægningen i Landsudvalget for Kvægs dyreregistreringsblok med kode 99.

Kalvenes tilstand blev registreret af landmanden i dyreregistreringsblokken i henhold til ydelseskontrollens standardregler.

Dyrenes mælkeydelse (kg, fedt %, protein %) blev målt ved den rutinemæssige ydelseskontrol 11 gange om året.
Dato og diagnose ved alle tilkald af dyrlæge til dyrene blev registreret af dyrlægen i kvægdatabasen. Ved tilkald af dyrlæge blev anvendt den for praksis normale behandling ved den aktuelle lidelse.

Der blev udtaget en heparinstabiliseret blodprøve af dyrene i løbet af den første måned efter kælvning (undtagelsesvis ganske få dage før kælvning). Prøverne blev sendt til Statens Veterinære Serumlaboratorium til analyse for glutationperoxydase (GSH-Px). GSH-Px målt i fuldblod er et almindeligt anerkendt udtryk for dyrenes forsyning af selen over længere tid.

Inseminør/dyrlæge/landmand registrerede, hvis/når dyrene igen blev drægtige via dyreregistreringsblokken eller direkte til kvægdatabasen.

Analyse af indsamlede data

Det generelle princip for analysen af data er, at det vurderes, om den undersøgte faktor (selenbolus eller ej, samt selenstatus ved kælvning) påvirker variationen i responset (GSH-Px eller fx mælkeydelse og dødfødsel jf. hypoteserne ovenfor).

I analysen tages der samtidigt hensyn til andre faktorer, der kan påvirke variationen i responset. Sådanne faktorer kan fx være kælvningsalder og årstid. Negligering af sådanne faktorer kan bevirke, at virkninger af forsøgsbehandlingen enten over- eller undervurderes (Enevoldsen (2)).

Ved analyser af biologiske virkninger af bolusindgift blev anvendt blodets indhold af GSH-Px som udtryk for behandlingsvirkningen. Samtidigt blev det dog vurderet, om der var en selvstændig virkning af selenbolus udover den virkning, bolus (evt.) havde haft på GSH-Px. Begrundelsen herfor var, at bolus også indeholdt en række andre mikromineraler og vitaminer, som kunne have selvstændige virkninger på de undersøgte responser.

Data blev analyseret ved brug af følgende statistiske modeller implementeret i programpakken SAS 8e (3):

Multivariabel lineær regression: Faktorer af betydning for variation i GSH-Px (respons-variabel, der blev antaget normalfordelt) blev vurderet ved brug af GLM-proceduren i programpakken SAS (3). Denne procedure giver mulighed for at belyse sammenhængen til forsøgsbehandling (selenbolus vs. Kontrol) under behørig hensyntagen til andre faktorer, der kan påvirke GSH-Px-status (fx årstid, kælvningsalder og paritet).

Multiniveau og multivariabel ("random coefficients") lineær regression ("mixed-model"): Faktorer af betydning for variation i energikorrigeret mælk (EKM) og celletal (respons-variabler, hvor celletal blev normaliseret gennem en logaritmisk transformation). Det særegne ved disse målinger er, at der foreligger flere målinger for den enkelte ko, og der er en kraftig korrelation mellem disse målinger. Endvidere må der forventes forskelle i profiler for ydelse og celletal fra ko til ko. Analysen blev gennemført ved brug af MIXED-proceduren i programpakken SAS (3). Denne procedure giver også mulighed for at belyse sammenhængen til forsøgsbehandling (selenbolus vs. Kontrol) under behørig hensyntagen til andre faktorer, der kan påvirke GSH-Px-status (fx årstid, kælvningsalder og paritet).

Multivariabel logistisk regression: Faktorer af betydning for variation i forekomst af "enten-eller"-tilstande som dødfødsel, fødselskomplikationer, mastitisbehandling og drægtighed ved første løbning (respons-variabler) blev vurderet ved brug af LOGISTIC-proceduren i programpakken SAS (3). Denne procedure tager højde for, at responset ikke er normalfordelt men binomialt fordelt. Den giver også mulighed for at belyse sammenhængen til forsøgsbehandling (selenbolus vs. Kontrol) under behørig hensyntagen til andre faktorer, der kan påvirke GSH-Px-status (fx årstid, kælvningsalder og paritet). I tilfælde med få hændelser (fx dødfødsel) blev der anvendt eksakt estimation af p-værdier.

Multivariabel hændelsestidsregressionsanalyse ("Cox's proportional hazards model"): Faktorer af betydning for variation i antal dage til drægtighed (respons-variabel) blev vurderet ved brug af PHREG-proceduren i programpakken SAS (3). Denne procedure tager højde for den "skæve fordeling af tidsintervallet fra kælvning til drægtighed samt manglende viden om slutstatus hos udsatte (såkaldt "censurering") og giver mulighed for at belyse sammenhængen til forsøgsbehandling (selenbolus vs. Kontrol) under behørig hensyntagen til andre faktorer, der kan påvirke GSH-Px-status (fx årstid, kælvningsalder og paritet).

Generaliserede additive modeller: Biologiske sammenhænge er ofte "kurveformede". Til undersøgelse af sådanne komplekse sammenhænge og beskrivelse af disse blev anvendt GAM-proceduren i SAS (3). Denne procedure er specielt designet til at "udglatte" kurveforløb.

Resultater og diskussion

Virkninger af selenbolus på selenstatus målt ved GSH-Px
Fordelinger af koncentrationen af glutationperoxydase i forhold til besætning, paritet og forsøgsbehandling er vist i figurerne 1-2. Søjlerne repræsenterer procentdele af dyrene i de forskellige intervaller af GSH-Px. De tynde linier repræsenterer den facon fordelingen skulle antage, såfremt der var tale om en såkaldt normalfordeling. Af figurerne fremgår det, at selenstatus var lavere ved første kalvs køerne end ved de ældre køer. Dette gælder for begge besætninger. Ved sammenligning af figurerne, kan det ses, at der var større forskel på første kalvs og ældre køers selenstatus i besætning 2, end der var i besætning 1. Denne niveauforskel syntes uafhængig af forsøgsbehandling. Hos andenkalvs og ældre var der ikke tegn på forskelle fra besætning til besætning. Forskellen mellem første kalvs og ældre i forsøgsbehandling var øjensynlig væsentlig lavere sammenlignet med førstekalvs. De anførte spredninger og variationskoefficienter viser, at variationen var nogenlunde ens i de forskellige grupper.

Figur 1: Selenstatus for dyrene på gård nr.1. Graferne er delt op i førstekalvs og ældre køer samt om de har fået bolus eller ej.

Figur 2: Selenstatus for dyrene på gård nr.2. Graferne er delt op i førstekalvs og ældre køer samt om de har fået bolus eller ej.

Den første del af dataanalysen er at undersøge, hvilken effekt indgivelse af selenboli havde på dyrenes selenstatus. Analysen af data for førstekalvskøerne viste, at GSH-Px var 962 enheder højere efter bolusbehandling.

Efter korrektion for besætning, drægtighedens længde, alder ved kælvning, blodprøvningstidspunkt i forhold til kælvning, årstid for kælvning samt hæmatokrit-værdi i blodprøven (multivariabel lineær regression) var forskellen ændret til 1020 enheder. Denne forskel var stærkt statistisk signifikant (P<0,0001).

Analysen viste også, at der ikke var statistisk betydende forskelle i virkninger af selenbolus på selenstatus fra besætning til besætning eller afhængig af kviernes karakteristika i øvrigt. Virkningen af selenbolus på GSH-Px kan med andre ord antages at være ens under forskellige betingelser. Det skal dog bemærkes, at denne undersøgelse kun omfatter 2 besætninger.

Det er værd at bemærke, at de nævnte korrektionsfaktorer havde en meget betydelig "forklaringsgrad". Dette forhold er udtrykt ved stigningen i den såkaldte R2-værdi eller tilsvarende ved faldet i variationskoefficienten. Rent praktisk betyder dette forhold, at det kan være problematisk at sammenligne blodværdier fra et tidspunkt til et andet uden at tage højde for disse "forstyrrende" faktorer, der har betydelig indflydelse på variation i GSH-Px. Det kan imidlertid også være relevant at vurdere baggrunden for virkningerne af disse faktorer, der kan have rådgivningsmæssig interesse - fx hvorfor der var variation gennem året?

Analysen af data for de ældre køer viste, at GSH-Px var 462 enheder højere efter bolusbehandling. Efter korrektion for besætning, drægtighedens længde, blodprøvningstidspunkt i forhold til kælvning, årstid for kælvning samt hæmatokrit-værdi i blodprøven var forskellen ændret til 325 enheder. Denne forskel var dog stadig stærkt statistisk signifikant (P=0,0022). Analysen viste også, at der ikke var statistisk betydende forskelle i virkninger af selenbolus på selenstatus fra besætning til besætning eller afhængig af køernes karakteristika i øvrigt. Virkningen af selenbolus på GSH-Px kan med andre ord antages at være ens under forskellige betingelser. Det skal dog bemærkes, at denne undersøgelse kun omfatter 2 besætninger. Det er værd at bemærke, at de nævnte korrektionsfaktorer havde en meget betydelig "forklaringsgrad" (63 % af model med alle faktorer mod blot 18 % ved inklusion af selenbolus alene), samt at virkninger af nogle af disse faktorer var forskellige fra gård til gård. Dette forhold er udtrykt ved stigningen R2-værdi eller tilsvarende ved faldet i variationskoefficienten. Rent praktisk betyder dette forhold, at det kan være problematisk at sammenligne blodværdier fra et tidspunkt til et andet uden at tage højde for disse "forstyrrende" faktorer og at disse kan være forskellige fra gård til gård. Det kan imidlertid også være relevant at vurdere baggrunden for virkningerne af disse faktorer.

Virkninger af selenstatus målt ved GSH-Px på mælkeydelsen
Det er ikke muligt at finde statistisk belæg for hypotesen om lav selenstatus som medvirkende årsag til reduceret mælkeydelse i denne undersøgelse hverken i gruppen af første kalvs køer eller i gruppen af ældre dyr.

Virkninger af selenstatus målt ved GSH-Px på celletal
Ved den statistiske analyse af selenstatus indflydelse på celletallet, var der både blandt første kalvs og blandt de ældre køer en svag tendens til faldende celletal ved højere selenværdi. Faldet i celletallet må betegnes som et ret begrænset fald.

Virkninger af selenstatus målt ved GSH-Px på dødfødsel
Der forekom kun et tilfælde af kalvedød indenfor første levedøgn ("dødfødsel") hos andenkalvs og ældre. Da dødfødsel samtidigt må antages at have en væsentlig forskellig årsagsbaggrund hos førstekalvs sammenlignet med øvrige, blev analysen begrænset til første kælvning. Blandt de 45 kælvekvier i forsøget forekom 9 dødfødsler. Af ukendte grunde var fordelingen på forsøgsbehandlinger lidt skæv, idet 26 af de 45 havde fået indgivet en bolus (58 %). Kun 2 af dødfødslerne forekom i gruppen med selenbolus. Denne sammenhæng var statistisk signifikant på 5 %-niveauet (P=0,04 - eksakt test). Ved analyse af sammenhængen til GSH-Px var den statistiske sammenhæng mere sikker (P=0,0035). Pga. det begrænsede datamateriale og typen af respons (enten-eller) var der kun begrænsede muligheder for at inkludere supplerende faktorer af potentiel betydning for kalvedødeligheden. Faktorer som alder ved kælvning og besætning var nonsignifikante. Derimod var drægtighedens længde statistisk sikkert forbundet med dødfødsel (P=0,035). Ved korrektion for drægtighedens længde blev den statistiske sikkerhed af sammenhængen mellem GSH-Px og dødfødsel øget (P=0,0015). Denne undersøgelse understøtter dermed hypotesen om, at lav selenstatus øger risikoen for dødfødsel.

Sammenhængene mellem dødfødsel, drægtighedens længde samt GSH-Px er præsenteret ved brug af PROC GAM i figur 3 (bivariat "thin-plate smoothing spline" med 5 frihedsgrader). Heraf ses, at stort set alle de 9 dødfødte kalve forekom ved kombinationer af relativt lave værdier af GSH-Px og korte drægtigheder.

Figur 3: Grafisk fremstilling af sammenhængen mellem antallet af døde kalve ved kviefødsler, drægtighedsperiodens længde og selenstatus.

Blandt andenkalvs og ældre forekom "fødselskomplikationer" ved i alt 5 kælvninger. Disse komplikationer bestod af 2 hold levendefødte tvillinger, 1 dødfødt kalv samt 2 tilbageholdte efterbyrder. I sagens natur er det problematisk at relatere så få hændelser til forsøgsbehandlingerne (selenbolus eller ej), og disse hændelser var da også fordelt med 3 af 5 på holdet med selenbolus. Relationen til GSH-Px var også statistisk sikker på 5 %-niveauet (P=0,025, eksakt test), og der var en tendens til sammenhæng med drægtighedens længde (P=0,11, eksakt test). Da køerne ved begge tvillingefødsler havde relativt lave GSH-Px-værdier og disse tvillingefødsler i sagens natur ikke kan være relateret til den ekstra selenforsyning 2-3 mdr. før kælvning, bør der ikke lægges særlig vægt på denne statistiske sammenhæng. Men da retningen er den samme som hos førstekalvs fortjener sammenhængen nok yderligere studier.
Tvillingefødsler kan måske have øget behovet for selen sent i drægtigheden og dermed have bidraget til nærværende sammenhæng. Ved en samlet analyse af kælvekvier og køer (ikke vist) er den statistiske sammenhæng mellem fødselskomplikationer og GSH-Px samt drægtighedens længde endnu mere sikker (P<0,001 for GSH-Px).

Da der kun forekom et tilfælde af tilbageholdt efterbyrd hos førstekalvs (udover de 2 tilfælde hos ældre køer) blev denne problemstilling ikke analyseret særskilt. Der forekom kun 3 tilfælde af tilkald til børbetændelse blandt de 105 kælvninger. Heraf var én forbundet med dødfødsel og én med tvillingefødsel.
Virkninger af selenstatus målt ved GSH-Px på drægtighedschance ved første løbning Drægtighedschancen ved første løbning blev valgt som udtryk for frugtbarhed, fordi denne parameter sandsynligvis er mindst påvirkelig af driftsledelsesbeslutninger. Samtidigt har drægtighedschancen en kraftig virkning på antal dage til drægtighed. Der var en tendens til en kurvelineær sammenhæng mellem selenstatus og drægtighedschance ved første løbning (ikke vist). Sammenhængen indikerede imidlertid, at den laveste drægtighedschance forekom omkring 2000 GSH-Px, hvilket kan være vanskeligt at forklare biologisk. Der var ingen sammenhænge til andre potentielt betydende faktorer som fx besætning, ydelsespotentiale, årstid, fødselskomplikationer. Analyser af sammenhængen mellem GSH-Px og antal dage til drægtighed blev analyseret (resultater ikke vist). Efter korrektion for antal dage til første løbning var der ingen entydige sammenhænge.

Virkninger af selenstatus målt ved GSH-Px på hyppighed af mastitisbehandling
Forekomst af mastitisbehandling blev defineret som mindst 1 behandling i perioden 14 dage før kælvning til 50 dage efter. Totalt var hyppigheden 13 af 105 forsøgskøer (12 %). Der var en statistisk signifikant sammenhæng ved korrektion for besætning, men sammenhængen var kompleks stærkt svingende og biologisk uforklarlig behandlingshyppighed afhængig af selenstatus. Hyppigheden var således stigende fra lave GSH-Px-værdier til omkring gennemsnittet for derefter at falde for endelig at stige ved meget høje værdier. Et større datamateriale er nødvendigt for at vurdere disse sammenhænge nærmere. Nærværende datamateriale indikerer dog ikke, at bedre selenforsyning har en entydig positiv virkning på hyppigheden af mastitisbehandling.

Samlet diskussion

Denne undersøgelse af virkningerne af selenboli i to vestjyske malkekvægsbesætninger blev gennemført i 1999-2000. Der har tidligere været lavet en undersøgelse af selenniveaus indflydelse på dødfødsler i nogle danske besætninger (Kristensen (4)).
Analysen af data i denne undersøgelse viser, at depotboli hæver både førstekalvs og ældre køers niveau af glutationperoxydase, der er et udtryk for dyrenes selenstatus. Virkningen af selenboli på selenniveauet var væsentlig større ved førstekalvskøerne end ved de ældre køer. Der blev ikke påvist nogen sammenhæng mellem mælkeydelsen og dyrenes GSH-Px status, men en svag tendens til lavere celletal ved højere GSH-Px status.
Analysen af dødfødsler viser en interessant sammenhæng med dyrenes selenstatus, således at et lavt selenniveau øgede risikoen for dødfødsler blandt kvierne. Ligeledes var der sammenhæng mellem dødfødsel og en kort drægtighedslængde. Stort set alle de 9 dødfødte kalve optrådte, hvor der både var en kort drægtighedslængde og et forholdsvis lavt selenniveau. Det er ikke på nogen måde overraskende, at drægtighedens længde har indflydelse på kalves livskraft ved fødsel, men på trods heraf er der øjensynlig ikke korrigeret for dette forhold i analysen beskrevet af Kristensen (4), hvor de individuelle værdier af selenstatus i øvrigt heller ikke var inkluderet. Analysen beskrevet i LK-rapport nr. 87. var i realiteten ikke foretaget på individniveau, idet alle de inddragne kvier i en given besætning var tildelt samme selenstatus (besætningsgennemsnittet). Derfor er det muligt, at der har været de samme sammenhænge mellem selenstatus og diverse biologiske parametre indenfor besætning, som fundet i nærværende analyse. Pga. det begrænsede antal besætninger og døde kalve i nærværende studium er der risiko for, at helt specielle forhold i studiedesign og besætningsforhold er forklaringen på de statistisk signifikante sammenhænge. Der er derfor behov for opfølgende analyser af denne problemstilling - fx indledt med en re-analyse af data beskrevet af Kristensen (4) med specifik fokus på denne problemstilling.
Den statistisk sikre sammenhæng mellem lavt selenniveau og dødfødte kalve/fødsels-komplikationer hos førstekalvs var muligvis også til stede ved ældre køer, men det vil kræve et større datamateriale at eftervise det, da der kun var få tilfælde af dødfødsler og fødselskomplikationer blandt de ældre køer i denne undersøgelse.

Tak

De deltagende landmænd og Vildbjerg Dyrlægerne takkes for hjælp til gennemførelsen af undersøgelserne. KFK takkes for økonomisk hjælp til analysearbejdet. NutriScan i Odder takkes for sponsering af boli.

Litteratur

1. All-trace reklame folder fra NutriScan a/s
2. Enevoldsen, C. 1993. Sundhedsstyring i mælkeproduktionen. Ph.d.-afhandling, KVL. 138 sider.
3. SAS Institute Inc., Cary, NC, USA
4. Anette Kristensen, Selen til kvæg, LK rapport nr. 87, 1998.

Til top